Svanemærket Thermofyr er yderst vejrbestandigt

Annonce – Dato 7 Feb 2019

Med Thermofyr fra Södra får du en træfacade, som er uhyre modstandsdygtig overfor råd og svamp. Samtidig er træet yderst formstabilt på grund af det lave fugtindhold, og du kan tilmed vælge imellem en standardudgave og en speciel brandimprægneret version af det vejrbestandige fyrretræ.

Thermofyr, facadebeklædning af træ, bæredygtig facade

En facadebeklædning af træ, der er modstandsdygtig overfor råd og svamp, patinerer smukt med tiden og samtidig bevarer sin form – findes det? Ja, og det var netop kombinationen af disse egenskaber, der fik arkitekterne fra Vandkunsten til at vælge varmebehandlet Thermofyr fra Södra til det banebrydende Eco-village byggeri, ”Skråningen II”, i Lejre.

Holder år efter år

Varmebehandlingen driver de næringsstoffer ud af træet, som svampe og bakterier normalt lever af. Samtidig er restfugtigheden i det varmebehandlede fyrretræ helt nede på seks procent. Det lave fugtindhold og det for svampe og bakterier næringsfattige miljø i træet forlænger træets biologiske holdbarhed markant på en naturlig måde. Samtidig har det stærkt reducerede fugtindhold den fordel, at træet bliver op til 50% mere formstabilt, så det ikke vrider sig.

Svanemærket træ til bæredygtigt byggeri

Arkitekterne hos Vandkunsten, der havde til opgave at opføre den moderne landsby med ialt 46 træklædte boliger i bæredygtige materialer, så Thermofyr som det oplagte valg af facadetræ. Samtlige byggematerialer skulle ifølge konceptet være Svanemærkede, og kun fordi varmebehandlingen er fuldstændigt naturlig, klarede den kravene om, at der hverken må være tungmetaller eller biocider tilstede, da de er giftige for miljø og mennesker.

Södra facader, bæredygtige træ. brandimprægneret facadebeklædning

Langt mindre vedligeholdelse

Udover at Thermofyr er en miljøvenlig løsning, som følger tidens trend om bæredygtighed og minimal belastning af miljøet, er der penge at spare på vedligeholdelsen med denne specialvare. ”Thermo-behandlingen indebærer, at træet ikke skal vedligeholdes på samme måde som normalt træ jo skal, så det giver rigtig god mening rent økonomisk at vælge denne beklædning”, forklarer arkitekten. Hvis man blot lader træet passe sig selv, vil det med tiden patinere smukt og få mere karakter.

Fås også i en brandimprægneret udgave

Det kan imidlertid være et krav, at det facadetræ, der bliver anvendt til facadebeklædning, skal være brandimprægneret efter gældende brandlovgivning. Her kan en speciel C260-brandimprægneret udgave af Södras Thermofyr til udvendig brug anvendes. Selve brandimprægneringsmidlet, som anvendes til at gøre træet effektivt brandhæmmende, er vandbaseret, miljøvenligt og uden kemikalier, der anses som skadelige for miljø eller sundhed. Samtidig er det gjort vejrbestandigt med en særlig polymer-teknik, som bevirker, at midlet ikke vaskes ud af træet.

C260-brandimprægnering Thermofyr, træ og facade

Overholder alle krav til brandsikkerhed

C260-brandimprægneret Thermofyr besidder alle de samme fordele som regulær Thermofyr. Den dokumenterede C260-brandimprægnering er CE-certificeret og overholder samtlige krav til brandsikkerhed. Det er udelukkende af den grund, at C260-brandimprægneret Thermofyr blev valgt som beklædning til Sportshøjskolens nye 1.100 kvadratmeter store Klatre- og Styrkeunivers i Aalborg. Entreprenøren og Bygma i Aalborg gennemgik listen af mulige udbydere af brandimprægneret træ, men de faldt fra som fluer, da det viste sig, at deres dokumentation ikke honorerede kravene. Kun Södra var i stand til at levere en vare, som levede op til forskrifterne. Læs mere om casen her

Du kan finde mere information om Thermofyr fra Södra her

Mere om produktet Brandimprægneret træ til interiør brug

Brandimprægneret træ til interiør brug

Södras C260 brandimprægnerede træ holder alle krav fra brandmyndighederne

Interior

Læs i detaljer om C260 brandimprægneret træ

Læs mere

ZIPZAP C260 undertag

ZIPZAP C260 undertag

Gør det let og hurtigt at lægge brandsikkert undertag

Læs mere

Downloads

Downloads

Bæredygtighedscertifikater, DoP - ydeevnedekalrationer og CE-certifikater

Læs mere

Snittegninger

Snittegninger

Her finder du snittegninger af vores profiler

Læs mere

Referenceprojekter fra Södra Wood A/S

Jyllingehallerne

Jyllingehallerne

Nybygning | Roskilde | 50 mio.kr

Nybygning af idrætshal/gymnastiksal i Roskilde på 1 etager. Selve byggeriet...

Kløverbakken

Kløverbakken

Nybygning | Odder | 125 mio.kr

Nybygning af boligbyggeri m.m. i Odder med 58 lejligheder på 2 etager . Selve...

Vrå Skole og Børnehus

Vrå Skole og Børnehus

Nybygning | Hjørring | 179,5 mio.kr

Nybygning af skole 0-10, klasse i Hjørring på 2 etager . Selve byggeriet er p...

Sommerhus i Blokhus

Sommerhus i Blokhus

Blokhus

Kompromisløs æstetik fra ende til anden I klitterne i Blokhus ligger der e...