Avanceret søgning
Forside

Sundolitt kileopbygning i storformat

Sundolitt kileopbygning i storformat – hurtigere udlægning og mindre vindfølsom.

Sundolitt har i forbindelse med det prestigefyldt byggeri i Høje Taastrup – Det Nye Museumsmagasin, videreudviklet det succesfulde storformat. Således kan såvel kileopbygning i fald 1:40 og tilhørende plane plader leveres i storformat.

De nye storformater har dobbelt længde i forhold til de kendte standard plader i sortimentet. Udover det nye format ændres kileopbygningen, således der opnås færre udlægningslag i den samlede opbygning. Alt sammen til optimering af udlægningstiden. Optimeringen giver rigtig god mening på sager som Det nye Museumsmagasin, da isoleringsområderne er store og ensartede. Hele arealet udgør 8000m².

Netop derfor har Phønix Tag i Vejle valgt denne løsning til dette projekt.

Entrepriseleder Martin Tobiasen fra Phønix Tag i Vejle udtaler, at han har haft en meget positiv oplevelse med brugen af Sundolitt’s storformat, i både Kileopbygning og Underlagsplader.

Martin Tobiasen tilføjer ”Det har givet en besparelse i tid ved udlægningen af pladerne og samtidigt er de store plader mindre vindfølsomme, hvilket gør arbejdet på taget lettere og hurtigere''.

For yderligere information omkring Sundolitt i storformat, står vores tag-division til rådighed kontakt os via mail på tag@sundolitt.com

 

2018-01-18

Klik her for mere information

Sundolitt kileopbygning i storformat