Avanceret søgning
Forside

Specialister i specialinventar

Paustian po inventar

Specialister i specialinventar

Paustian po inventar leverer specialinventar, der er designet i direkte dialog med kunden og bygningens arkitektur – altid i bedste kvalitet og med et højt designindhold. Løsninger, der kan være med til at understøtte og formidle virksomheders identitet overfor omverdenen, med udgangspunkt i kundens ønsker til farver, materialer og formsprog. På Paustian po inventar’s tegnestue arbejder både møbelarkitekter og bygningskonstruktører, der med dybdeviden indenfor konstruktion og produktion sikrer kvalitet og præcision i leverancen.

Referencer

Dette har ført til nogle betydningsfulde indretninger og leverancer, fortrinsvis til danske virksomheder og institutioner, som oftest i samarbejde med arkitekter der sætter pris på inventar, der opfylder specielle behov og funktioner, og som sender de rigtige signaler. Herunder specialinventar til DR koncertsals foyer tegnet af Jean Nouvel, DOKK1 på havnefronten i Aarhus, den nyligt åbnede Royal Arena i Ørestaden og Professionshøjskolen UCC Campus Carlsberg. For øjeblikket er Paustian po inventar ved at lægge sidste hånd på en leverance til BLOX, der er tegnet af Rem Koolhaas / OMA og de har netop afsluttet en mindre leverance til VIA University College, Aarhus.

Historie

Paustian po inventar har rødder tilbage til 1972, hvor po-inventarsystemet blev tegnet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, KHR arkitekter og Arkitektfirmaet Koppel, Koppel og Edstrand. Po inventar AS blev grundlagt i 1990 og blev i 2011 købt af Paustian AS.

Nøje udvalgte specialleverandører

Paustian po inventar har valgt ikke at råde over egne produktionsfaciliteter, idet de projekter de arbejder med, ofte er meget omfattende og præget af stor kompleksitet og mange forskellige materialer og produktionsformer. Derfor er en høj grad af fleksibilitet i produktionen en nødvendighed. Paustian po inventar har derfor oparbejdet et fast og mangeårigt samarbejde med et netværk af nøje udvalgte leverandører med hver sit speciale. Derfor kan Paustian po inventar frit samarbejde med den producent, der er ekspert indenfor det pågældende område.

Miljøregler, kvalitetskontrol og kapacitet

Paustian po inventar samarbejder udelukkende med danske underleverandører og sikrer derved, at produktionen er i overensstemmelse med de danske miljøregler.

En anden og vigtig fordel er den korte kommunikationsvej og muligheden for en løbende kvalitetskontrol. Som en del af Paustian har Paustian po inventar desuden adgang til Paustians egen møbelfabrik i Grenaa, der kan hjælpe i tilfælde af uforudsete udfordringer eller pludseligt opståede flaskehalse, eksempelvis som følge af ændringer hos kunden. Dette produktions-setup sætter med andre ord Paustian po inventar i stand til at undgå kapacitetsproblemer og sikrer dem samtidig friheden til at samarbejde med den underleverandør, der er bedst egnet til den pågældende opgave.

Yderligere oplysninger www.paustian.com, erhverv@paustian.dk, tlf. 39 16 65 65.

2017-12-07

Klik her for mere information

Specialister i specialinventar