Seminar: bæredygtigt og bygbart hybridbyggeri

Annonce – Dato 23 maj 2023

Kom med når Peikko og CLT Denmark inviterer til seminar

Kom med når CLT Denmark og Peikko Danmark inviterer til seminar.

Byggebranchen står overfor strengere krav om CO2-reduktion og dokumentation gennem LCA-beregninger. Fra 1. januar 2023 er det obligatorisk for alle nye bygninger over 1000m2 at have en LCA-beregning. Der er også et maksimum på CO2-udledning pr. m2.

For at opfylde kravene om bæredygtighed, er det nødvendigt for branchen at udvikle nye principper for råhuskonstruktioner. Én løsning er hybridkonstruktioner, der kombinerer træ, stål og beton for at opnå den mest optimale materialesammensætning og lavest mulige CO2-udledning, hvilket vi vil sætte fokus på i dette seminar.

Kom med til en spændende dag når CLT Denmark og Peikko Danmark, onsdag d. 14/6 fra kl. 12.00 - 16.30, inviterer til seminaret: Bæredygtigt og bygbart hybridbyggeri – design og udførelse i praksis. Seminaret vil være teknisk orienteret og du vil få konkrete løsninger, der allerede kan anvendes i dag.  Det er også en god mulighed for at netværke med andre i branchen.

I seminaret vil vi, sammen med en række spændende oplægsholdere, komme ind på:

  • Bygherrens perspektiv på fremtidens byggeri
  • Gennemgang af aktuelle referencesager fra ind- og udland
  • Indsigt i brandforsøg med CLT-dæk understøttet på DELTABEAM®
  • Nye samlinger til hybridbyggri

Seminaret henvender sig til:

  • Rådgivere
  • Entreprenører
  • Andre med teknisk interesse i hybridkonstruktioner

Lokation: BLOXHUB (mødelokale Los Angeles), Fæstningens Materialgård, Frederikholms Kanal 30 A6,
1220 Copenhagen K

Se programmet og tilmeld dig nedenfor:

CLT Denmark og Peikko inviterer til seminar - tilmeld dig her

Seminar med CLT Danmark og Peikko