Kampen mod saltsyre på murværk

Annonce – Dato 15 Dec 2016

MV Produkter ApS i Gørding har en vision. De vil afskaffe saltsyre.

Kampen mod saltsyre på murværk

Kampen mod saltsyre på murværk

MV Produkter ApS i Gørding har en vision. De vil afskaffe saltsyre.

Det lille firma med de store visioner er gået til kamp mod saltsyre som afrensningsprodukt i byggebranchen. Og det går fremad. Traditionen tro bruges saltsyre til afrensning af nyt murværk, umiddelbart efter opmuring, så murværket fremstår uden mørtelslør.

Men det er ikke altid det bedste resultat der fremstår senere, da syreskader oftere og oftere ses på murstenene måneder efter at byggeriet er afleveret. Og så kommer klagerne. Det hele kan undgås med MV Produkter.

Teglværkerne anbefaler færdigblandet saltsyre

Bo Feldskov fra MV Produkter har gennem det sidste år indledt forhandlinger med de største teglværker i Danmark. ”Det går fremad.” siger Bo Feldskov og fortsætter ”Teglværksbranchen kender til problemet med syreskader, officielt anbefaler de en færdig blandet saltsyre. Problemet er bare at opblandet saltsyre ikke har den samme ønskelige effekt, som ren saltsyre. Og så er det problemerne opstår”.

Test af de mest solgte mursten på det danske marked

I samarbejde med de førende teglværker har MV Produkter testet de 40 mest solgte mursten i Danmark. Rapporten viser, at MV Produkter kan bruges på alle typer mursten under danske forhold.
”Vi har testet danske mursten på et uvildigt laboratorium i Kansas, i samarbejde med vores amerikanske leverandør af rensekemi. Vores produkter er specielt tilpasset til danske forhold og murværk” udtaler Bo Feldskov og fortsætter, “Vores producent har udviklet rensekemi siden 1939 og er de førende på markedet i USA. Og i et marked med 12 milliarder solgte mursten om året, er de foran med renseprodukter og metoder i forhold til Danmark, der stadig fastholder afrensning med saltsyre, på trods af teglværkernes forbehold for brugen af saltsyre på deres mursten.”

Ensartet produkt

”Saltsyre er oftest et biprodukt af stål- og petroleumsproduktion og derfor kan det ikke sikres, at blandingen er den samme hver gang. Samtidig blandes saltsyren oftest på pladsen og det foregår ikke altid efter mål. Vi gemmer en lille prøve af hvert af vores produkter. Den gemmes i tre år (tre år er holdbarheden på produktet, red.), for at sikre at kemiformlen er den samme hver gang.” siger Bo Feldskov.

Til kamp mod saltsyre

MV Produkter har specialiseret sig i renseprodukter på murværk og har ikke kun ét erstatningsprodukt til saltsyre. De kan også udbedre skader der allerede er sket. ”Vores produktprogram indeholder renseprodukter der kan forebygge skader på nyt murværk, men vi har også produkter, der kan udbedre de skader, murværket har fået efterfølgende. Men nu er det en gang nemmere at forebygge end at helbrede. Og derfor anbefaler vi altid, at bruge de rigtige renseprodukter til det valgte murværk allerede ved første afrensning. Og glemme alt om saltsyre” afslutter Bo Feldskov.

Billederne viser murværk før og efter behandling. Murstenen er en Randers Tegl Rt 522, der ikke må afsyres.