Fra LAB-projekt til standardprodukt

Annonce – Dato 25 okt 2018

Udvidelsen af vores eksisterende brede produktsortiment sker ud fra, at der til flere projekter, herunder specielt opbygning af nye laboratorier, har været en øget interesse i at have procesudsug på begge sider af et arbejdsbord med kun en enkel konsol tilsluttet.

JRV er kendt for at producere specialløsninger, og det lå os derfor naturligt at gribe denne opgave. Resultatet blev et funktionelt dobbelt punktsug til loftmontage, som vi har døbt JPT. Derved følger vores nye model trop med vores andre Flexoduct® Punktsug til henholdsvis vægmontage (JPV), loftmontage (JPL), bordmontage (JPB) frontmontage (JPF) og demonterbar frontmontage (JPFD). Udviklingsprocessen har været med fokus på fastholdelse af vores punktsugs høje kvalitet, fleksibilitet samt unikke bremsefunktion, som er sortimentets særlige kendetegn. Som for alle vores punktsug foregår produktionen udelukkende i vores eget smedeværksted i Greve.

Produktbeskrivelse

Dobbelt punktsuget, JPT, er opbygget af to fleksible punktsug monteret på et hvidlakeret T-stykke. Ved montering med en loftkonsol i valgfri længde kan T-stykket placeres under f.eks. et skab i et laboratorium, hvilket gør det muligt at arbejde fra begge sider med kun en tilslutning. Som specifikation har armene en rækkevidde på 1000 mm med en drejelighed på 160°.

JPT kan leveres i dimensionerne Ø 100 og Ø 125 samt specialproduceres i Ø 160, hvortil hele vores store velkendte sortiment af sugehoveder og filtre kan monteres, både til fastmontage og med koblingsfatning.