Building Green drømmer stort og lancerer nyt program

Annonce – Dato 10 okt 2023

Building Green drømmer stort med temaet Det regenerative byggeri, når de inviterer byggebranchen til årets vigtigste event.

Building Green drømmer stort med temaet Det regenerative byggeri

Building Green lancerer et stort og ambitiøst program for eventen i Forum den 1.-2. november. Det er trettende gang, de afholder det store event og endnu engang skruer de op for ambitionerne. Det handler ikke kun om bæredygtigt byggeri, der ikke gør skade på planeten. De drømmer om en regenerativ fremtid og vil se mod tiltag i byggeriet, der kan bidrage til regeneration ved at genoprette og bidrage positivt til de omkringliggende økosystemer.

- Vi er meget imponerende over, hvordan talere og vores partnere har grebet det meget ambitiøse tema i år. Det, de kommer med, ligger så langt fra hvad man tror er muligt. Men hvis vi skal tage klimaet seriøst og arbejde benhårdt for den grønne omstilling, bliver vi nødt til at tro på, at det umulige kan lade sig gøre, fortæller Sarah Elhauge, direktør, Building Green.

Stærkt talerfelt med danske og udenlandske eksperter

Det er et stærkt felt af danske og internationale talere på de fem scener, som Building Green løfter sløret for i årets program. De får blandt andet besøg af den britiske arkitekt Michael Pawlyn, der er kendt og anerkendt for sit arbejde med regenerativt design og cirkulær økonomi. Den walisiske, prisvindende arkitekt Amanda Levete fra AL_A lægger også vejen forbi Forum med en tale om, hvordan vi kan bringe mennesker og natur mere sammen. Lara Kaufman fra den anerkendte amerikanske tegnestue Studio Gang inspirerer også den danske byggebranche og taler om, hvordan vi kan omsætte idealisme til handling.

Af danske eksperter får Building Green besøg af Katherine Richardson, professor i Biologisk Oceanografi & leder af Sustainability Science Centre, Københavns Universitet, der åbner eventen. Fremtidsforsker Anne Skare tager de besøgende med på en flyvetur ud i fremtiden, og overborgmester i København Sophie Hæstorp Andersen fortæller om arbejdet i København og vejen mod verdens bedste by. Derudover får eventen besøg af de danske arkitekter Jan Gehl, Anders Lendager, Flemming Rafn og mange flere eksperter fra branchen.

Udover de fem scener kan de besøgende også gå på opdagelse i en stor udstilling af produkter og løsninger med bæredygtige tiltag. Mere end 170 udstillere kommer til at stå klar til at inspirere den danske byggebranchen med deres produkter og innovative løsninger.

Fakta: Hvad er regenerativt byggeri?

Definitionen på det regenerative byggeri er stadig under udvikling. Men det sigter efter, at byggerier og de miljøer de indgår i ikke blot er bæredygtige, men kan bidrage til regeneration ved at genoprette og bidrage positivt til de omkringliggende økosystemer. På samme tid har de regenerative principper et fokus på at forbinde mennesker med naturen. Det handler om at kompensere for fortidens ødelæggelser og reducere presset på de planetære grænser. Formålet er at tænke længere end reduktion af negativ påvirkning og i højere grad stræbe efter positive forandringer og regenerering. Bæredygtighed i en traditionel forstand er ikke længere målet, men en milepæl på vejen.

Building Green København 2023