GreenLine består af 100 % genanvendt materiale og har samme gode egenskaber som almindelig flamingo. For hvert kg GreenLine-isolering spares miljøet for 4,6 kg. CO2.
BEWI indsamler EPS i samarbejde med kunder og de danske kommuner. EPS’en komprimeres og al luft tages ud, hvilket betyder, at vi kan have ca. 400 kg komprimeret EPS på en palle. Dernæst omdannes den brugte EPS til GPPS (general-purpose polystyren), der kan recirkuleres adskillige gange. På BEWI’s råvarefabrikker omdannes GPPS’en til ny EPS-råvare, som anvendes i produktionen af GreenLine-isolering.
Anvendelse af GreenLine er oplagt i forbindelse med Svanemærket og DGNB-byggeri og andre miljøcertificerede byggerier. Greenline er registreret i databasen for byggeprodukter, som kan indgå i Svanemærket byggeri.
GreenLine fås som isoleringsplader i trykstyrke 80. Produktet er CE-mærket og opfylder de samme krav som almindelig EPS.