Sikkerhed rykker op på byggebranchens dagsorden

Annonce – Dato 16 Apr 2026

Sikkerhed fylder markant mere i byggebranchen, hvor både bygherrer og rådgivere i stigende grad efterspørger løsninger, der beskytter mennesker, bygninger og kritisk infrastruktur. Den udvikling mærker man tydeligt hos dørproducenten Swedoor.

Sikkerhed rykker op på byggebranchens dagsorden

For mange aktører i byggebranchen har 2025 været et overgangsår med svingende aktiviteter og et marked præget af økonomisk og geopolitisk usikkerhed. Samtidig har året været kendetegnet ved, at beredskab og beskyttelse har fået en langt mere fremtrædende rolle i opførslen af nye byggerier i takt med, at den øgede trusselsvurdering har sat sikkerhed højt på dagsordenen.

Den udvikling mærkes også hos dørproducenten Swedoor, hvor sikkerhed nu spiller en langt større rolle i både produktudvikling og dialogen med kunder, rådgivere og bygherrer.

– Vi oplever, at sikkerhed har fået en høj strategisk prioritering i vores branche. Det gælder både i offentlige og private projekter, hvor fokus på sikring af bygninger, adgangskontrol og dokumenterede løsninger fylder langt mere end tidligere, siger Brian Skovmand Schweitz, product- og marketingdirektør i Nordeuropa hos Swedoor. 

Sikkerhed stiller nye krav til byggeproducenter

Sikkerhed stiller nye krav til byggeproducenter

Ifølge Brian Skovmand Schweitz har energi og bæredygtighed i mange år været de dominerende dagsordner i branchen, som nu står over for et skifte, hvor sikkerhed og robusthed ligeledes vil være afgørende for fremtidens produktudvikling:

– Kunderne efterspørger i stigende grad dørløsninger, der kombinerer flere sikkerhedsegenskaber. Det handler ikke længere kun om indbrudssikring, men også om brandmodstand, røg- og lydklassifikation. Produkter med dokumenterede ydeevner på flere parametre er blevet standard i mange projekter, forklarer Brian Skovmand Schweitz.

Som svar på de nye krav har Swedoor netop lanceret en RC4-klassificeret ståldør, udviklet til højsikkerhedsmiljøer som militære anlæg, ambassader og kritisk infrastruktur:

– Den nye dør er et godt eksempel på, hvordan vi som producent hele tiden arbejder aktivt med at omsætte de nye sikkerhedskrav til konkrete løsninger. Vi udvikler ikke kun produkter, der lever op til markedets behov i dag, men som også kan imødekomme de krav, der venter forude, siger Brian Skovmand Schweitz.