Annonce – Dato 31 okt 2022
Et nyt kraftcenter for arkitektur åbnede i 2021, da Danmarks første nybyggede arkitektskole kunne slå dørene op for studerende. Det er dørproducenten Swedoor, som har leveret træ- og ståldøre til skolen. De rustikke døre har med et råt udtryk til formål at understøtte den industrielle stil, som præger den nyopførte bygning, der for nyligt har vundet prisen for Årets Byggeri 2021.
I sommeren 2021 skiftede Arkitektskolen i Aarhus både sin adresse og lokaler ud, da en ny skole er blevet opført i det unikke område omkring Godsbanearealerne, som er Aarhus’ epicenter for kreativitet og kultur. Det er første gang nogensinde, at der er blevet bygget en ny arkitektskole i Danmark, og derfor har der været stort fokus på at skabe de rette fysiske rammer for fremtidens arkitekter.
Arkitektskolen med navnet NEW AARCH er bygget som en by med seks huse, hvor den grå beton og firkantede form skaber et råt og minimalistisk udtryk, der skal inspirere de studerende til at eksperimentere med arkitektur. Stilen går igen inde i bygningen, hvor der er taget højde for, at materialer og interiør skal understøtte det rustikke udseende, hvilket også har været et kriterie i valget af døre, som er leveret af dørproducenten Swedoor:
- Vi har leveret en stor del af de indvendige døre til den nye arkitektskole, der blandt andet har valgt massive trædøre med en special fyr-finér Seekiefer. Det er med til at give dørene et mere rustikt
udtryk, da overfladen fremstår mere ujævn og nærmest som om, at træet er blevet skrællet af. Derudover har vi også leveret en række ståldøre med en helt rå overflade af galvaniseret stål, hvilket i høj grad passer til skolens industrielle stil, forklarer Hauke Thiessen, som er salgsdirektør hos Swedoor i Danmark.
Der er i alt blevet leveret 126 trædøre med fyr-finér og 56 ståldøre til Arkitektskolen i Aarhus, som for nylig har vundet prisen som Årets Byggeri 2021 i kategorien ’åben’.
Hos den nye arkitektskole har der foruden æstetik og design været fokus på, at dørene skal opfylde de rette krav i forhold til at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø. Derfor er alle de massive trædøre mellem auditorie og gangarealer leveret med blandt andet brandhæmmende egenskaber:
- Bag den rustikke overflade på døren gemmer der sig nogle væsentlige kriterier for brandsikkerhed, hvilket er meget i fokus på netop skoler og uddannelsesinstitutioner. Helt konkret er de fleste af trædørene leveret med klassificeringerne BD30 og BD60, hvilket betyder, at dørene er egnet til at holde flammer og varme tilbage i 30 og 60 minutter, siger Hauke Thiessen og fortsætter:
- Udover at der er taget hensyn til brandsikkerheden, er dørene leveret med støjreducerende egenskaber, hvilket er med til at sikre et sundt indeklima for skolens elever og ansatte. Dørene har en lydreduktion på 35 dB, 40 dB og 47 dB, som betyder, at støj fra gange og værksteder reduceres mest muligt, afslutter han.
I områderne omkring køkkenet og depoterne på skolen er der anvendt ståldøre med brandklassificeringerne EI230-C og EI260-C, som netop egner til miljøer med højere luftfugtighed og meget rengøring.
Se hele Swedors udvalg af døre her.