Når altanen passer til bygningen – ikke omvendt

Annonce – Dato 19 Feb 2026

Ét projekt, én løsning: Alument leverer unikke altanløsninger.

Alument leverer unikke altanløsninger

Altanspecialisten Alument tager udgangspunkt i ejendommens arkitektur og de mennesker, der skal bruge altanerne. Løsningen er aldrig givet på forhånd, og kunden er ikke låst af standardpakker. I stedet leverer Alument altaner, der passer til den enkelte ejendom. Et godt eksempel på den tilgang er Islandshus på Islands Brygge i København.

Fra lukket facade til levende uderum

I den ældre del af Islands Brygge ligger 1970’er-ejendommen Islandshus, omgivet af klassiske ejendomme i røde mursten. Bygningen har gennem alle årene skilt sig ud, og ikke nødvendigvis på den positive måde: Den grå betonfacade og manglende uderum gav ejendommen et lukket og trist udtryk.

I forbindelse med en omfattende renovering ønskede ejerforeningen derfor at give bygningen et markant løft. Der skulle bl.a. tilføjes altaner, og de skulle ikke kun give beboerne ekstra kvadratmeter, men være en integreret del af bygningens nye identitet.

”Det var vigtigt for os, at altanerne passede til ejendommen”, fortæller formanden for E/F Islandshus Sevgyl Rustemovski.

Samspil med arkitekturen

Hos Alument er altanløsningen altid afstemt efter ejendommens udtryk, omgivelserne og beboernes ønsker, og der er ingen standardpakker.

”Vi producerer ikke kun én slags altan. Nogle projekter kalder på stål, andre på beton, træ eller en kombination. Det afgørende er, hvad der klæder bygningen”, forklarer Lars Bomholt, adm. direktør hos Alument.

Til Islandshus faldt valget på en let og svævende L-formet altan med hvidlakeret bund, transparente glasværn og detaljer i massivt egetræ. Det er en løsning, der både skaber kontrast og harmoni i forhold til den renoverede facade og de omkringliggende bygninger.

Et helhedsløft

Altanerne fremstår som en integreret del af facaden med dynamiske linjer og et udtryk, der ændrer karakter afhængigt af den vinkel, man ser dem fra. Kombinationen af materialer giver bygningen et moderne og åbent udtryk, uden at overdøve den eksisterende arkitektur.

”Egetræet, glasset og det hvide stål spiller rigtigt godt sammen. Det giver både et visuelt løft og merværdi for beboerne”, siger Sevgyl Rustemovski.

Sparring fra idé til færdig altan

I projektet på Islands Brygge blev Alument involveret tidligt i processen og har bidraget med sparring, skitsering og teknisk rådgivning, inden den endelige løsning blev fastlagt.

Alument har derudover stået for projektering, beregninger, produktion og montering, som er udført af virksomhedens egne danske montører. Det sikrer høj kvalitet, effektiv udførelse og en tæt dialog gennem hele byggeprocessen, ned i hver eneste detalje, inklusive gældende lovgivning.

Altaner med frihed til at vælge

Islandshus-projektet viser, hvordan fleksibilitet i løsningen giver mulighed for at skabe altaner, der ikke blot sættes på en bygning, men bliver en naturlig del af helheden.

For uanset om der er tale om stålaltaner, betonaltaner, franske altaner eller specialdesignede løsninger, arbejder Alument ud fra samme princip: Altanen skal passe til ejendommen. Ikke omvendt.

Læs mere om projektet på Alument.dk

Referenceprojekter fra Alumentdk

The Silo - Nordhavn Ombygning til boliger

The Silo - Nordhavn Ombygning til boliger

Nordhavn | 70 mio.kr

Selve byggeriet er påbegyndt maj 2015 med en beregnet byggeperiode på 25 mån...

Vildtbanegård afd. 3 i Ishøj

Vildtbanegård afd. 3 i Ishøj

Afdeling III er opført i 1979-80. Tagetagen er tilføjet i 1988 – 89 og afde...

Søndervangen Afd. 24
Hørkær