Kan et vækstmedie styrkemæssigt konkurrere med stabilgrus?

Annonce – Dato 12 maj 2026

Nye forsøg dokumenterer forskelle i vandhåndtering og bæreevne

BG Byggros har offentliggjort to nye test-rapporter fra BG Innovation Lab, som sætter fokus på centrale egenskaber i konstruerede vækstmedier. Rapporterne belyser, hvordan materialer håndterer vand og belastning – og giver et mere nuanceret grundlag for projektering, hvor flere funktioner skal tænkes sammen.

BG Innovation Lab fungerer som virksomhedens test- og vidensunivers, hvor løsninger dokumenteres gennem kontrollerede forsøg. Formålet er at skabe indsigt i, hvordan materialets bæreevne påvirkes under stigende vandmætning af materialet. Resultaterne viser, at materialets opbygning opretholder stabilitet og bæreevne, selv ved høj vandmætning. Porestrukturen giver hermed mulighed for vandlagring, uden at gå på kompromis med bæreevnen.

Vandmætning og porestruktur i fokus

Den ene rapport undersøger vandmætning af vækstmediet RodVext E300. Her er der arbejdet med at dokumentere, hvordan materialet optager og tilbageholder vand i sin porestruktur. Testen viser, at materialets struktur både sikrer plads til vand og luftrum, og at denne balance bevares selv når materialet bliver meget vandmættet.

Det er en væsentlig egenskab i konstruktioner, hvor der både stilles krav til vækstbetingelser og håndtering af regnvand. Samtidig peger forsøget på, at materialets struktur har betydning for, hvordan vand bevæger sig og fordeles i opbygningen.

Sammenligning med traditionelle materialer

Den anden rapport sammenligner RodVext E300 med traditionelt stabilgrus. Her viser resultaterne at på trods af forskellig struktur og egenskaber, udviser Rodvext E300 sammenlignelige bæreevner med stabilgruset.

Hvor stabilgrus primært fungerer som bærelag, peger forsøget på, at konstruerede vækstmedier kan bidrage tilsvarende med både sammenlignelige bæreevner, men også gode vækst- og vandhåndteringsegenskaber.

 Det giver nye muligheder i projekter, hvor der arbejdes med både bæreevne og regnvand i samme opbygning.

Med de nye rapporter bidrager BG Byggros til en øget vidensdeling i branchen. Formålet er ikke at fremhæve én løsning, men at stille dokumentation til rådighed, så materialevalg kan ske på et mere oplyst grundlag.

I takt med at regnvandshåndtering i stigende grad integreres i byens konstruktioner, bliver viden om materialers hydrauliske og geotekniske egenskaber stadig vigtigere. Her er dokumentation som denne et vigtigt bidrag til at kvalificere beslutninger i både projektering og udførelse.

Kontakt BG Byggros på +45 59 48 90 00 eller [email protected] for råd og vejledning i forbindelse med dit næste projekt.

Referenceprojekter fra BG Byggros

Moesgaard

Moesgaard

Nybygning af museum i Aarhus på 3 etager. Selve byggeriet er påbegyndt janu...

Farum Midtpunkt
Favrholm Campus, Novo Nordisk

Favrholm Campus, Novo Nordisk

Hillerød

Novo Nordisk købte jorden og Favrholm i 1993 og genskabte i 1996 søen på ba...

DBU Gymnasium, Tilst

DBU Gymnasium, Tilst

Tilst | 10 mio.kr

Selve byggeriet er påbegyndt marts 2011 med en beregnet byggeperiode på 11 m...