Annonce – Dato 11 sep 2026
ABB-Welcome gør det enkelt at opgradere ældre dørtelefonanlæg med video, der skaber øget tryghed.

Når en etageejendom skal renoveres, er dørtelefonen måske ikke det første, arkitekten eller rådgiveren retter opmærksomheden mod. Men netop her kan en forholdsvis enkel opgradering give beboerne en mærkbar forbedring i hverdagen. I mange ejendomme kan et eksisterende audioanlæg nemlig erstattes af ABB-Welcome med både lyd og video – ofte uden at der skal trækkes nye kabler.
ABB-Welcome er baseret på en toleder-busteknologi og består grundlæggende af en udendørsstation, en systemcontroller og indendørsstation i hver enkelt bolig.
”Mange bliver overraskede over, hvor enkelt det kan være at gå fra en traditionel dørtelefon til en moderne løsning med video. Hvis de eksisterende kabler kan genbruges, undgår man en stor del af det indgreb i bygningen, som man måske forventer,” fortæller John Hegelund, Product Marketing Specialist hos ABB A/S.


Behovet handler ikke kun om teknologi, men om sikkerhed og tryghed for beboerne. Hvor en traditionel dørtelefon kræver, at beboeren alene vurderer en besøgende ud fra stemmen, gør video det muligt også at se, hvem der står ved gadedøren.
Dette er ikke mindst relevant i en tid med flere pakkeleverancer, madbude osv., som søger adgang til private beboelsesejendomme.
”Med video får beboeren et langt bedre grundlag for at beslutte, om døren skal åbnes. Samtidig skaber det en fælles tryghed i ejendommen, fordi man ved, at naboerne også har mulighed for at se, hvem der lukkes ind,” forklarer John Hegelund.
Ved renovering er det afgørende spørgsmål, hvilke kabler, der allerede ligger i væggene. For ABB-Welcome er forudsætningen som udgangspunkt et tolederpar fra dørtableauet ved gadedøren til boligerne. I mange eksisterende ejendomme er det muligt at etablere en dørtelefon med video uden ny kabelføring, og det kan hurtigt identificeres, om den nødvendige kabling er til rådighed.
”Det første, rådgiveren bør få afklaret, er kablingen. Er der to ledere til rådighed, eller kan der opsplittes signalkabler, har man et rigtig godt udgangspunkt for en overraskende enkel opgradering til video,” forklarer John Hegelund.


Processen er relativ enkel og kræver kun ganske kort tid i hver enkelt bolig. Ofte skal installatøren kun have adgang til lejligheden i en halv time til en time
Installatøren demonterer den gamle svartelefon i lejligheden og erstatter den med en ny video svartelefon med 4,3”tommer skærm. I de fleste tilfælde kan udskiftningen gennemføres uden efterfølgende malerarbejde, idet den nye svarskærm oftest kan dække det område, hvor den gamle svartelefon har været monteret. Det er en ikke uvæsentlig detalje, når det nye system skal etableres i et stort antal lejligheder.
Ved gadedøren monteres et modulopbygget dørtableau, hvor der i de øverste to moduler placeres kamera og lyd, mens moduler med opkaldsknapper monteres nedenunder. Alle moduler klikkes ind i rammen uden brug af værktøj. Installatøren forbinder kamera og lydmodul med opkaldsknapperne via de medfølgende stikforbindelser. Det eksisterende tolederpar forbindes dernæst til systemet og videre til systemcontrolleren, som typisk er placeret i en tavle i ejendommens kælder.
Når controlleren tilsluttes 230 volt, adresserer systemet selv de forskellige opkaldsknapper i dørtableauet. Installatøren skal kun indstille de drejehjul og dip-switche til adresseringen, som er placeret bag på de indvendige videosvartelefoner i lejlighederne. Således er det nemt at forbinde den enkelte opkaldsknap med den korrekte bolig.
ABB-Welcome er også nemt at vedligeholde for ejendomsfunktionæren eller den lokale låsesmed. Hvis en indendørsstation bliver beskadiget, er det forholdsvis enkelt at udskifte en beskadiget svarskærm eller udføre andre reparationer i det modulopbyggede dørtableau.

Ved nybyggeri vil hardwaren til en løsning med både video og audio som tommelfingerregel koste op til 2,2 gange mere end en traditionel løsning med audio alene.
Ved renovering bliver regnestykket et andet, fordi muligheden for at genbruge eksisterende kabelføring kan reducere installationsarbejdet betydeligt.
”Man skal ikke kun se på prisen på selve dørtelefonen. I renoveringsprojekter er det mindst lige så interessant, hvad man undgår at betale for. Kan man undgå nye kabelveje, fræsning i vægge og efterreparationer, bliver video pludselig en langt mere tilgængelig opgradering,” forklarer John Hegelund.
ABB A/S er den danske del af den globale teknologivirksomhed ABB, der arbejder med elektrificering og automation. ABB kombinerer teknisk ekspertise og digitalisering med løsninger, der skal bidrage til højere effektivitet, produktivitet og mere bæredygtig ressourceanvendelse. Globalt har ABB mere end 140 års historie og over 110.000 medarbejdere.
Nybygning | København S | 85 mio.kr
Nybygning af lavt boligbyggeri i København S med 36 lejligheder på 3 etager ....
En Sønderjysk elektronik enginiør har renoveret sit hjem, i denne forbindel...