Annonce – Dato 23 Apr 2026
AP-Holderen er resultatet af et tæt samarbejde mellem ABB og LTECH.
Jonas Blaabjerg Myhlendorph og Erik Bak har i tæt samarbejde udviklet AP-Holderen.
Sammen har de udviklet et nyt produkt, som sikrer overholdelse af lovgivningen og gør installationen mere overskuelig.
De fleste kender nok til følelsen af at åbne en forgreningsdåse, hvor det vælter ud med ledninger i forskellige farver og sparsomme markeringer af, hvor de hører til.
For Erik Bak, Faglig Ansvarlig hos LTECH, blev ønsket om at lave en bedre løsning på ledningskaoset startskuddet til et projekt, som skulle løse to primære problemer: hvordan udvikler man et produkt til de installationsvirksomheder, som sætter en ære i at aflevere et flot stykke arbejde, og hvordan kan man samtidig optimere dokumentationsprocessen i projekterne?
Løsningen blev AP-holderen – en lille indsats designet til ABB’s velkendte AP9- og AP10-forgreningsdåser.
AP-Holderen er vinklet, så det er let at måle på installationen uden at afmontere fjedersamlemufferne.
Idéen opstod hos Erik Bak. For ham og LTECH handler det i sidste ende om at efterlade en ordentlig installation. "Vi vil være de bedste," lyder det fra Erik, der ser AP-holderen som en del af den faglige stolthed, der gør arbejdet lettere for den næste fagmand, som åbner forgreningsdåsen.
Erik Bak kontaktede Jonas Blaabjerg Myhlendorph, som er produktchef for installationsmateriel hos ABB, og sammen satte de sig for at gentænke processen.
For Jonas Blaabjerg Myhlendorph var det en udfordring, som flugtede præcis med ABB’s position i markedet:
“Hos ABB laver vi produkter, som gør installationsvirksomhederne i stand til at lave deres arbejde godt. Vi taler meget om faglig stolthed hos os og AP-holderen er et godt eksempel på, at når vi sætter os samme med dem, som bruger vores produkter ude på byggepladserne og i industrien, formår vi at forvandle den målsætning til et konkret produkt.”
Det tætte samarbejde og de mange udviklingstimer betyder blandt andet, at rigtig mange brugssituationer er tænkt ind i AP-holderen.
“Det var vigtigt for mig, at vi fandt en løsning på, hvordan vi bedre kunne leve op til nutidens, men især fremtidens dokumentationskrav. Den klassiske installation i en forgreningsdåse gav problemer, når man f.eks. skulle identificere ledninger, efter installationen var sat op. Det problem har vi løst med et talsystem på AP-holderen, så hver enkelt ledning i fjedersamlemufferne er nummeret til dokumentationen” forklarer Erik Bak.
Nummeringen af ledningerne giver med det samme overblik for både montøren og projektlederen, som kan dokumentere helt ned på fjedersamlemuffe-niveau, hvor en ledning sidder.
Desuden er holderen vinklet, så man kan måle på installationen med testinstrumenter uden at afmontere fjedersamlemufferne i AP-holderen
Udover de tekniske fordele taler produktet direkte ind i tidens krav om bæredygtighed. AP-holderen er produceret af genbrugsplast i Finland.
For en virksomhed som LTECH, der bruger tusindvis af forgreningsdåser om året, handler det også om økonomi. Dokumentationstiden af installationer har tidligere været ret krævende, men med denne løsning, hvor ledningerne er nummererede, nedsættes denne tid betragteligt. Det har stor betydning i projekter tidsmæssigt og dermed også økonomisk.
Selvom økonomien er afgørende, er det dog den faglige stolthed ved at levere et professionelt stykke arbejde og at leve op til gældende dokumentationskrav, der vejer tungest for Erik Bak. AP-holderen er derfor en længe ventet løsning på en udfordring, der hidtil har præget branchens dokumentationsarbejde. Det handler om at være på forkant og aflevere et resultat, man kan stå inde for.
Både over for kunden og fremtidens lovkrav.
Læs mere her.
Nybygning | København S | 85 mio.kr
Nybygning af lavt boligbyggeri i København S med 36 lejligheder på 3 etager ....
En Sønderjysk elektronik enginiør har renoveret sit hjem, i denne forbindel...