Building Green vil inspirere branchen med hjælp fra grønne eksperter

Annonce – Dato 9 okt 2018

Grønne trends og brugbar viden er på dagsordenen, så branchen kan videndele om, hvordan man bygger grønt. Bæredygtigt byggeri vinder mere og mere indpas herhjemme, men der er stadig masser af potentiale for mere udvikling og videnudveksling. Derfor fylder Building Green som altid Forum med spændende udstillere, inspirerende debatter og højtprofilerede keynote speakers, når dørene åbnes 31. oktober. Alt sammen baseret på den nyeste viden om, hvordan man skaber bæredygtigt byggeri.

Det er da også, ifølge én landets største bæredygtighedseksperter, arkitekten Kasper Guldager Jensen, en meget vigtig event at deltage i, når man beskæftiger sig med arkitektur og byggeri.

- Building Green er en vigtig event for branchen, fordi det er et forum, hvor vi kan netværke med hinanden og sætte fokus på bæredygtigt byggeri. Og det er helt afgørende, for vi kan kun løse branchens udfordringer, når vi samarbejder på tværs i hele værdikæden.

Og projektleder på Building Green Ditte Rosenquist er enig:

- Vores fornemmeste opgave er at inspirere branchen gennem højaktuelle emner i den bæredygtige omstilling. Når eventen rammer Forum i slutningen af oktober tuner vi derfor ind på alt lige fra cirkulær økonomi, FN’s 17 verdensmål, livet mellem bygninger til grønne og innovative produkter, fortæller Ditte Rosenquist, projektleder for Building Green.

FN’s verdensmål, træbyggeri og stjernestøv

Den bæredygtige event får desuden fornemt besøg af de store, internationale tegnestuer Zaha Hadid og
Foster + Partners. Chris Trott, som er partner og Sustainability Manager hos Foster + Partners, vil indvie branchen i tegnestuens tilgang til FN’s verdensmål. Det vil han gennem konkrete eksempler såsom deres projekt for Bloomberg London, der har opnået den højest mulige BREEAM certificering: nemlig BREEAM Outstanding.

Træ som byggemateriale er også på menuen som en af de helt store trends. Her vil en af de mest anerkendte træforkæmpere Andrew Waugh, medstifter af det engelske Waugh Thistleton Architects, ligeledes indtage Building Green i år. Han er overbevist om, at vi er i begyndelsen af en ny æra, hvor træ så småt vinder indpas.

Også fra den nationale arkitektscene er Building Green igen i år godt repræsenteret:

- Tegnestuer som Gehl Architects og SLA Landskabsarkitekter vil byde ind med deres syn på fremtidens bæredygtige løsninger på Main Stage i år, afslutter Ditte Rosenquist.

Building Green opfordrer alle i byggebranchen til at kigge forbi på dagene, hvor der er gratis adgang.