Annonce – Dato 29 okt 2025
Kl. 9 onsdag er Building Green CPH i gang i Lokomotivværkstedet.
Du kan opleve 180 talere på 5 scener, debatter og indlæg, det nyeste inden for bæredygtige løsninger fra mere end 180 udstillere og et hav af aktiviteter. Og du kan stadig nå at være med – der er gratis adgang.
Under årets tema ”Scaling for Enough” vil der være masser af ny viden, inspiration og indsigt i arbejdet med bæredygtighed i byggeriet at hente.
En af de inspirerende navne, der kan give byggebranchen et nyt perspektiv på, hvornår nok er ”nok”, er professor og bestseller-forfatteren Svend Brinkmann, der på Building Green CPH vil tale om at stå fast i en flydende tid. Han kommer til at udfordre forestillingen om uendelig vækst, og så vil han sætte tanker om, hvad det vil sige at leve et godt liv i en verden med begrænsede ressourcer:
- Der er store psykologiske gevinster ved bæredygtighed. Det behøver bestemt ikke at være et afsavn, når der omstilles til bæredygtighed – snarere tværtimod, fortæller han.
Andre talere uden for byggebranchen på programmet er blandt andet Laura Storm, der er ekspert i regenerativ ledelse, social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, kommunikationsrådgiver Astrid Haug, buddhistisk lærer Marie Kronquist og Iben Maria Zeuten, der er journalist og startede initiativet Ryd fladen for klimaet.
Building Green CPH sætter fokus på, hvordan vi kan finde og skalerede de løsninger, der kan gøre en reel forskel, så de bliver tilgængelige for hele branchen. Det kræver, at nogle går forrest, tænker stort og skaber erfaringer i en skala, som resten af branchen kan lære af.
Derfor har de også toparkitekter fra hele verden på programmet, og en af dem, der tør drømme stort og er pragmatisk og løsningsorienteret, er Bjarke Ingels, der er grundlægger af BIG og manden bag utallige ikoniske bygninger over hele verden. En anden er den indiske arkitekt Anupama Kundoo, der er professor på Technische Universität Berlin, der er kendt for sit store arbejde med materialer og social bæredygtighed. På programmet er også arkitekt og co-founder fra Snöhetta Kjetil Trædal Thorsen, founding partner hos Helen & Hard Siv Helene Stangeland, Helle Lis Søholt, der er CEO og founding partner hos Gehl Architects, og mange flere.