Building Green stiller sig i spidsen for bæredygtige byggefællesskaber

Dato: 4 okt 2019

Der er brug for stærke fællesskaber, hvis vi skal bremse klimakrisen, lyder det fra Building Green, der stiller skarpt på bæredygtige fællesskaber i Forum til oktober.

Building Green stiller sig i spidsen for bæredygtige byggefællesskaberBæredygtighed og Building Green Forum 2019

Hvis vi ikke får reduceret vores udledninger af CO2 markant over de næste 10-15 år, står vi over for en klimakrise med temperaturstigninger på 1,5 grad og over. Det har FN’s Klimapanel slået fast i en rapport, der bygger på mere end 7000 forskningsresultater.

Byggebranchen er en af de helt store syndere med næsten 50 % af al CO2-udledning på globalt plan. Hvis vi skal vende udviklingen, kræver det samarbejde, lyder det fra Building Green, der mener, at der er brug for fælles handling på tværs af fagområder og virksomheder. Derfor skrues der op for fællesskaberne i år på afholdelsen, så branchen kan etablere de samarbejder, der skal til for at skabe reel forandring.

Vi skal stå sammen

Skåret ind til benet handler bæredygtige fællesskaber om at planlægge, bygge eller ændre boliger og uderum, så de fremmer en bæredygtig livsstil. Bæredygtige fællesskaber indebærer også at stå sammen om fælles mål. Bland andet ser Building Green flere virksomheder gå sammen i projekter, hvor de deler viden og skaber bæredygtige projekter i fællesskab. Det er en udvikling, som Building Green gerne vil skubbe til.

Store navne og nye cases på programmet

Building Green får besøg af nogle af de danske navne, der går forrest, når det handler om bæredygtighed. For eksempel er den garvede arkitekt og byplanlægger Jan Gehl en del af årets program sammen med frontløberen Anders Lendager, der er arkitekt og grundlægger af Lendager Group. Den nye boligminister Kaare Dybvad lægger også vejen forbi Forum for at tale om regeringens arbejde med bæredygtighed i byggeriet.

Fra det store udland får eventen prominent besøg af træpioneren Michael Green, der vil tale om brugen af træ i byggeriet og østrigske Chris Precht, som arbejder meget utraditionelt med at bygge nye fællesskaber for fremtiden.

Konkrete løsninger til byggeriet

Udover de mange markante keynotes på scenerne, deltager over 160 udstillere, som vil præsentere løsninger og nøglefærdige produkter, der på forskellig vis bidrager til at nedbringe energi- og ressourceforbruget i både nye og eksisterende bygninger.

Building Green slår dørene op i Forum den 30. - 31. oktober til årets største grønne byggeevent. Det er 9. gang, Building Green afholdes i København.

Building Green opfordrer alle i byggebranchen til at kigge forbi på dagene, hvor der er gratis adgang.

Forhåndstilmelding er en rigtig god idé og kan gøres her: buildinggreen.dk

FÅ NYHEDER OM BYGGEMATERIALER OG
PRODUKTER - DIREKTE I INDBAKKEN

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår