Building Green løfter branchens bæredygtige potentiale

Annonce – Dato 2 okt 2018

Når dørene åbnes til Building Green 31. oktober og 1. november bliver det med et tætpakket program med debatter og oplæg samt en stor udstilling med de nyeste bæredygtige løsninger til byggebranchen. En række internationale frontløbere, danske pionerer og en spændende pallette af udstillere har vendt tomlen opad til Building Green 2018 i Forum. Det er ottende gang, at byggebranchen samles på dansk grund for at vidensdele om produkter, løsninger og trends indenfor bæredygtigt byggeri.

Potentialet er stort – nu skal vi handle

Innovative tendenser har de seneste år præget den bæredygtige byggebranche. Potentialet for bæredygtigt byggeri er stort, og Building Green vil gerne være med til at sætte skub i dette, og har inviteret en række toneangivende pionerer til at komme og dele ud af deres viden og erfaringer.

Et af temaerne er FN’s 17 verdensmål. Allerede i åbningstalen den 31. oktober udruller Steen Hildebrandt, Ph.d., professor & adjungeret professor, målene under overskriften ’Bæredygtighed gennem lederskab’.

Laura Storm slår et slag for en ny måde at skabe arkitektur på, hvor vi kigger indad, før vi designer udadtil. I sit oplæg ’A new regenerative architecture’ vil hun tale om, hvordan en ny måde at designe vores byer på er udgangspunktet for et paradigmeskift. ’Hvad hvis vi bruger mere tid på at udforske fællesskabets arkitektur i organisationer og mellem mennesker?’ spørger hun.

Fornemt besøg fra udlandet

Herudover gæster en række internationale profiler Building Green, bl.a. den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grundlægger af arkitektfirmaet af samme navn. Med oplægget ’Forest and the city’ slår han et slag for, at vi skal have mere natur – nemlig hele skove – i byerne. Stefano Boeri får følgeskab af den britiske træforkæmper Andrew Waugh fra arkitektfirmaet Waugh Thistleton Architects, der holder oplæg om træ som byggemateriale.

Konkrete løsninger til byggeriet

Udover de mange markante keynote speakers på scenerne, deltager over 150 udstillere, som vil præsentere løsninger og nøglefærdige produkter, der på forskellig vis bidrager til at nedbringe energi- og ressourceforbruget i både nye og eksisterende bygninger.

Building Green opfordrer alle i byggebranchen til at kigge forbi på dagene, hvor der er gratis adgang.

Forhåndstilmelding er en rigtig god idé og kan gøres her: gratis tilmelding

Læs mere om Building Green

Tilmeld dig i dag