Anden gang i Aarhus:

Dato: 10 Apr 2018

Building Green samler branchens bedste

Anden gang i Aarhus:

Building Green inviterer atter byggebranchen til Aarhus, hvor markante profiler fra ind- og udland, tunge debatter og bæredygtige produkter kommer i fokus.

Med et program, der retter fokus på brug af bæredygtige materialer, det gode liv - uderum, indeklima, dagslys, social bæredygtighed, innovation og teknologi - alle emner, der er tilrettelagt i samarbejde med branchens mest toneangivende videnspartnere og innovative producenter – tilbyder Building Green to ekstraordinært inspirerende dage i Centralværkstedet.

Inspirerende oplæg og debatter

På programmet står internationale hovedtalere som Michael Braungart, Cradle to Cradle, og Tonje Værdal Frydenlund, Snøhetta. Samtidig byder programmet på en række danske profiler, blandt andre Mette Skjold fra SLA Arkitekter og Niels Bjørn, Urbanist, PH.D & formand, Tænketanken Urban.

- Vi er stolte af at kunne præsentere et tætpakket program med mange inspirerende talere. Mindst lige så stolte er vi af at kunne invitere til en masse debatter fyldt med tyngde og skarpe spørgsmål, siger Sarah Elhauge.

- Her kan bl.a. nævnes debatten den 18. april faciliteret af Danske Arkitektvirksomheder. Den stiller skarpt på, hvad der skaber værdi, og hvordan vi måler succes inden for arkitektur og bæredygtig udvikling. 19. april tuner InnoBYG ind på højhuse i træ med besøg af trendsættere på området.

Lokale profiler indtager Aarhus

Lokal opbakning vil i høj grad også præge eventen, som får besøg af pionerer som Mikkel Schlesinger fra CEBRA, Kristine Jensen fra Kristine Jensens Tegnestue og Klaus Toustrup fra C.F. Møller.

- Det er herligt, at Aarhus er centrum, når branchen tuner ind på bæredygtigt byggeri under Building Green. Byen har været med til at sætte en ambitiøs bæredygtigheds-dagsorden, som vi er en del af både lokalt og internationalt, siger Klaus Toustrup, som den 18. april holder oplægget ’Building Green in Wood’.

Med den grønne event i de aarhusianske rammer bliver tilgængeligheden større for både jyder og fynboer. At begivenheden også rykker til Oslo senere på året, sætter en tyk streg under, at Building Green er en voksende trend nu også med et internationalt fokus.

Fakta

FÅ NYHEDER OM BYGGEMATERIALER OG
PRODUKTER - DIREKTE I INDBAKKEN

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår