ABB-free@home er intelligent boligstyring til fingerspidserne

Annonce – Dato 24 okt 2019

For enden af en stille villavej i Frederikshavn ved naturskønne arealer ligger et smukt hus i to etager. Det er bygget op med puds som det skulpturelle element, og arkitekten har valgt at bruge genbrugsmursten som base og cedertræ til opdeling af vinduesfacaden.

Indenfor byder villaen velkommen med en åben planløsning og masser af dagslys, der strømmer ind gennem de store vinduespartier. Overalt er der højt til loftet, og trappen til førstesal er elegant integreret og udgør et dekorativt arkitektonisk element.

Inspireret på ferie

Et blik rundt i den store stue og køkkenområdet, der umærkeligt smelter sammen, afslører en iøjnefaldende mangel på lyskontakter. Ifølge husets ejer havde han også selv forestillet sig kontakter og afbrydere anbragt på ethvert strategisk væghjørne, ved alle døre, for foden og toppen af trappen – kort sagt overalt i boligen, som man har kendt det i årtier.

- Egentlig havde jeg en klar idé om, at husets elinstallationer skulle være ganske lavpraktiske og nærmest analoge, forklarer Jan og tilføjer hurtigt, at han kan takke en ferietur til Spanien for, at han ombestemte sig:

- Her boede vi i et hus, hvor automatik tændte og slukkede lamper og elektriske apparater efter et særligt mønster eller forudbestemt scenarie. Det var supersmart, og ja, man kan vel sige, at jeg så lyset.

Det fik ham i samarbejde med arkitekten – og ikke mindst indehaver Nicolai Hollænder Mathiesen fra KM Automatik i Frederikshavn – til at undersøge mulighederne for at integrere bolig- og bygningsautomation i huset, der stadig var på tegnebrættet.

inspireret på ferie

Intuitivt system

Valget faldt på ABB-free@home, og det skyldtes i høj grad firmaets lærling, oplyser Nicolai Hollænder Mathiesen:

- Andreas kom hjem fra et skoleophold, hvor han havde arbejdet med ABB-free@home. Han fortalte om systemet og de mange spændende muligheder, fx hvordan det kan opsættes via en tablet og er meget nemt at forstå, og har man en lille smule flair, kan det let justeres eller tilpasses af brugeren. Både Jan og jeg lod os smitte af hans entusiasme, og Jan har i høj grad taget ABB-free@home til sig og har allerede selv foretaget de første ændringer i systemet.

Det var derfor også helt naturligt at lade Andreas foretage installationen af ABB-free@home, som han har udført selvstændigt – og uden brug af ABB-hotline, som René Stauning, salgsingeniør hos ABB, tilføjer med et smil.

 

Mere om produktet Bygningsinstallation

Bygningsinstallation

Smartere hjem

Intelligente hjem katalog

Referenceprojekter fra ABB A/S

Akaciegården Plejehjem

Akaciegården Plejehjem

Nybygning | Frederiksberg | 141 Mio.kr

Nybygning af ældre-/plejeboliger i Frederiksberg med 95 lejligheder på 5 etag...

FactoryHouse The Village

FactoryHouse The Village

Nybygning | København | Præcis 85 Mio.kr

Nybygning af tæt/lav i København med 36 lejligheder på 3 etager . Selve bygge...

Skodsborg Kur- og Hotel

Skodsborg Kur- og Hotel

Udv.renovering | Rudersdal Kommune | 103,0 Mio.Kr

Udv.renovering af hotel/motel svarende til 2 bygninger i Rudersdal Kommune på...

Liebhavervilla, Sønderjylland

Liebhavervilla, Sønderjylland

En Sønderjysk elektronik enginiør har renoveret sit hjem, i denne forbindel...