Smukke teglklinker skaber et bæredygtigt pusterum

Dato: 29 jan 2021

Pusterummet i Skive er et fælles parkområde for Skive Sundhedshus, Hospice Limfjord og Regionspsykiatrien i Skive. Området har netop gennemgået en renovering, som er tegnet og projekteret af Lytt Arkitekter – tidligere Møller & Grønborg.

Den nye vision for Pusterummet er at skabe en samlende park med mange muligheder for aktiviteter og oplevelser

Den nye vision for Pusterummet er at skabe en samlende park med mange muligheder for aktiviteter og oplevelser. Hvor brugernes helbred styrkes gennem sanseoplevelser og et spændende landskab.

Et af de nye kendetegn ved parken er stierne af smukke teglklinker, som er leveret af Steffen Sten, og her spiller bæredygtighed en vigtig rolle:

Scorer højt på grønne parametre

”Sammenlignet med andre former for belægninger, scorer tegl højt på flere grønne parametre. Udvindingen af råmaterialet skiferler sker tæt på teglværkerne i Tyskland, så transportvejene er korte. Målinger viser, at CO2 udslippet ved produktion af teglklinker kan variere fra 16 kg til 22 kg CO2 pr. m2 klinker i 5 cm tykkelse, inklusiv transport”, fortæller Michael Steffen.

Pusterummet er designet som en park, der opleves tilgængelig og stimulerende for alle

Teglværkerne genererer ikke leraffald, der skal deponeres eller bortskaffes, og har etableret recirkulering af procesvandet, så de ikke forurener.

''Bæredygtigheden understreges også af klinkernes ekstraordinært lange levetid – op til flere 100 år. Teglklinker til udendørs belægninger patinerer smukt med årene og har en høj genanvendelighed. I Odense Kommune, hvor der er stor tradition for at anvende tegl, bliver genanvendelse af kommunens gamle teglklinker vægtet højt. Hermed udledes der næsten ingen CO2, når klinkerne lægges''.

Pusterummet skal stimulere alle

Pusterummet er designet som en park, der opleves tilgængelig og stimulerende for alle. Den rummer blandt andet en lille sø og rislende vandløb, træsveller til træning, bænke til afslapning og kunst i form af bronzeskulpturer, ’friserede’ områder og små vildnis med vilde blomster og træstammer fra Krabbesholm Skov.

Sammenlignet med andre former for belægninger, scorer tegl højt på flere grønne parametre

Områderne bindes sammen af de smukke klinkebelagte stier i Københavnerklinker af typen Malmö i rødlige farver, der brydes af linjer i blå nuancer. Teglklinkerne er nogle steder lagt med ’flossede’ kanter og andre steder bredere fuger, så vand lettere kan sive væk. Det skaber en smuk sammenhæng mellem klinkerne og græsset.

Langtidsholdbare og sikre løsninger

Der er anlagt i alt 2.500 m2 stier i Pusterummet med Københavnerklinken af typen Malmö. Teglklinkerne, som måler 296/71/71 mm, fremstilles som nævnt af skiferler, der brændes ved høje temperaturer. Dette sikrer foruden den lange levetid en høj brud- og slidstyrke. Samtidig er klinkerne farveægte og frostresistente, tåler salt – og er ideelle at færdes på i kraft af deres høje friktion og skridsikkerhed.

”Teglklinkerne kræver ingen særlige monteringsmetoder, og vi yder en høj grad af produkt- og leveringssikkerhed. Vores klinker er målholdende og egenskaberne veldokumenterede med datablade”, siger Michael Steffen.

Der er anlagt i alt 2.500 m2 stier i Pusterummet med Københavnerklinken af typen Malmö

Åben for nye løsninger

I forbindelse med projekter deler Steffen Sten gerne sin ekspertise med arkitekter og entreprenører:

”Ofte kontaktes vi, når projektet er i sin spæde begyndelse. I forbindelse med nye projekter kan der opstå behov for nye produkter - og her er de teglværker, vi samarbejder med, meget innovative og med på produktudvikling. Ønskes der nye farver, højere grad af skridsikkerhed eller andet, finder vi en løsning”, understreger Michael Steffen.

 

Referenceprojekter fra Steffen Sten

KUA – Karen Blixens Plads

KUA – Karen Blixens Plads

Anlægsarbejde | København S | 80 Mio.kr

Anlægsarbejde af universitet i København . Selve byggeriet er påbegyndt juli ...

Klimabyen Middelfart

Klimabyen Middelfart

Anlægsarbejde | Middelfart Kommune | 25 Mio.kr

Anlægsarbejde af boligbyggeri m.m. i Middelfart Kommune . Selve byggeriet er ...

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår