Annonce – Dato 6 jun 2025
Skærmtegl-løsninger fra Steffen Sten lever op til nutidige krav om design, funktionalitet og en dokumenteret livscyklus.
Steffen Sten er leverandør af skærmtegl-løsninger, som giver bygherrer og arkitekter mulighed for at skabe smukke og unikke facader og tag til byggeprojekter i enhver stil.
Virksomheden har domicil i Odense og rådgiver og leverer skærmtegl i forskellige farver, former og overflader til renovering og nybyggeri landet rundt.
Et af de seneste projekter er Viften, som har fået monteret Nordic skærmtegl i U-profil i den flotte farve Rustrød, der giver bygningen et fint farvespil og et klassisk udseende.
Nordic skærmtegl er fremstillet af tysk skiferholdigt ler i høj kvalitet med ganske særlige egenskaber og udseende.
Fyns største almene boligorganisation Civica har opført Viften efter DGNB-standarden. Det er et spændende byggeri med 34 lejligheder på en meget synlig plads i Odense i krydset ved Enggade og Thomas B. Thriges Gade. Målet har været at skabe et levende og inkluderende byggeri hvor fællesskabet er i centrum.
NJ Gruppen A/S er totalentreprenør, mens Henning Larsen Architects har tegnet byggeriet, og Rambøll Danmark er ingeniør på projektet. Facaden er monteret af A-Z Tagteknik.
Bygherren lagde vægt på at finde materiale-løsninger, som påvirker miljøet mindst muligt og valgte efter research en løsning med Nordic skærmtegl fra den lokalt kendte leverandør Steffen Sten ApS.
”Nordic facadetegl kan af en tømrer nemt monteres på trælægter eller aluminiumsskinner med skruer. Hvis bygningen engang skal rives ned, eller der skal ændres på den, kan skærmteglen let afmonteres og genbruges. Da der ikke anvendes mørtel i byggeprocessen, er montagen endda hurtigere end ved konventionelle murværker”, forklarer Henrik Hjorth, bæredygtighedsansvarlig og key account hos Steffen Sten ApS.
Skærmtegl fra Steffen Sten er dokumenteret med EPD, og man har ligeledes opnået en Cradle to Cradle certificering på sølv-niveau.
Skærmtegl kræver energi i brændingen, men da tegl har en levetid på langt over 100 år, har det en positiv indflydelse på CO2-regnskabet.
”Nordic skærmtegl har samtidig nogle miljømæssige fordele i forhold til en facade i mursten. I fremstillingsprocessen af skærmtegl skal der nemlig ikke brændes og forarbejdes så mange kilo materiale per kvadratmeter facade”, forklarer Henrik Hjorth.
Nordic skærmtegl er fremstillet i hårdtbrændt tysk skiferholdigt ler på et teglværk i nærheden Osnabrück.
Det skiferholdige ler giver en højere tæthed og lang holdbarhed til de færdige teglprodukter. ”Vi arbejder sammen med tyske teglværker, der ligger på en åre med skiferholdigt ler. Det giver det færdige produkt en meget lav vandoptagelse hvilket eliminerer frostsprængninger, ligesom alger har svære vækstbetingelser. Produkterne er salt- og syrefaste og kan højtrykrenses. De har nærmest ubegrænset levetid”, forklarer Henrik Hjorth fra Steffen Sten ApS.
Udover skærmtegl tilbyder Steffen Sten Aps også teglsten og belægningsklinker i høj kvalitet.
Skiferholdigt ler giver tagsten, belægningsklinker og skærmtegl en smuk og farvemættet overflade. Leret får under brændingen et naturligt farvespil og et livligt udseende.
Steffen Sten ApS tilbyder som standard Nordic skærmtegl i ti farver og to størrelser, men ved større projekter tilbydes der mulighed for udvikling af flere farver og overflader.
Specifikt for skærmtegl kan der arbejdes med både farver og overflade ved at tilføre en miljøvenlig engobe overfladebehandling inden brænding – det er fint malede ler arter med forskellige brændingsegenskaber, som giver et naturligt og varieret farvespil.
Yderligere information: Henrik Hjorth, e-mail: henrik@steffensten.dk, tlf.: 22678417.
Anlægsarbejde | Middelfart Kommune | 25 Mio.kr
Anlægsarbejde af boligbyggeri m.m. i Middelfart Kommune . Selve byggeriet er ...
Produkt: Teglklinker
Anlægsarbejde | København S | 80 Mio.kr
Anlægsarbejde af universitet i København . Selve byggeriet er påbegyndt juli ...
Produkt: Teglklinker
Anlægsarbejde | København | 45 mio.kr
Anlægsarbejde af boligbyggeri m.m. i København. Selve byggeriet er påbegynd...
Produkt: Teglklinker