Kunstig intelligens (AI) vinder frem i TV-overvågning og anden sikring

Annonce – Dato 9 Feb 2023

DKTV Sikrings løsninger

Overvågningskameraer er nøgterne betragtere, som lader mennesker benytte billederne. Men kan kameraerne selv tage ét skridt eller to mere?

Svaret er ja, for kunstig intelligens (AI) er godt på vej ind i sikringsløsninger, fortæller Martin Nielsen Nørskov, Kommerciel Direktør i DKTV Sikring, der leverer sikkerhedsløsninger til erhverv og foreninger.

”TV-overvågning (TVO) har indtil nu været overvågning af områder og personer, men med AI får TVO nye funktioner, som f.eks. at genkende bilers nummerplader, tælle antal personer i en forretning eller scanne folk for feber og maskekontrol. Et behov der især er opstået på baggrund af hele COVID 19-situationen. Og selv om vi i Danmark ser ud til at være på den anden side af COVID-19, så forventer vi hos DKTV Sikring, at man på sårbare steder i sundhedssektoren – for eksempel med kameraer og maskekontrol – vil holde fast i at kunne se, hvem der kommer ind,” vurderer Martin Nielsen Nørskov.

Kunstig intelligens (AI) vinder frem i TV-overvågning og anden sikring

AI leverer marketingdata

Intelligente kameraer kan også levere relevante marketingdata til forretninger og deres leverandører.

”TVO-kameraer kan indsamle data om, hvor i forretninger kunderne står mest, hvilke varer de ser på, og hvor længe de er der. TVO med kunstig intelligens er et skridt ind i fremtiden og et spændende forretningsområde i vækst, som vi forventer os meget af” fortæller Martin Nielsen Nørskov.

DKTV Sikring tilbyder - udover tyverialarmer, TVO og adgangskontrol - dørtelefoner som et særligt produkt, der hænger sammen med ét af de primære kundesegmenter.

”Vi har historisk mange boligforeninger blandt vores kunder, og de er ét af vores primære segmenter. De efterspørger i høj grad dørtelefoni, adgangskontrol og TVO. Desuden har vi mange kunder i hospitality-segmentet, for eksempel hoteller, som vi leverer netværk og hotel-tv til, og som også efterspørger vores sikkerhedsløsninger. Vi leverer dog til alle offentlige og private virksomheder,” påpeger Martin Nielsen Nørskov.

DKTV Sikring er en del af én af landets største installationsvirksomheder – DKTV A/S - og har mere end 40 års erfaring. Som en division i TDC Group og medlem af SikkerhedsBranchen, har vi ekspertisen til at levere lige præcis de integrerede sikringsløsninger, der dækker jeres behov og sikrer jeres værdier. Vi er medlem af Tekniq Arbejdsgiverne, og vi er ISO-certificerede, der er jeres garanti for kvalitet og sikkerhed.

Læs mere om DKTV Sikrings løsninger her