Annonce – Dato 15 nov 2019
Wienerbergers omfangsrige sortiment af teglsten forenklede forløbet og lettede Bygmas opgave betydeligt, da der skulle nyt tag på Spar Nords hovedsæde i Aalborg, og de endte med at vælge en VHV, blådæmpet teglsten
Da Spar Nords hovedsæde i Aalborg skulle moderniseres stod man overfor en række udfordringer. Den eksisterende ejendom var bevaringsværdig, hvilket blandt andet betød, at det gamle tag ikke kunne skiftes til et nyt. Der skulle findes teglsten, der matchede det tegltag, der blev opført for over 40 år siden.
En omfattende proces, da teglstenene skulle godkendes af flere parter. Henrik Ravn, salgschef hos Bygma, fortæller ”Opgaven var svær, da vi forudså, vi skulle igennem en længere proces med at finde en teglsten der måske kun matchede 85-95%, hvor den så bagefter skulle godkendes hos Aalborg kommune”. Henrik Ravn fortsætter ”Vi fandt frem til, at teglstenene var leveret af Wienerberger. Efterfølgende fremlægger konsulenten fra Wienerberger en fuldstændig identisk sten, helt ned til krumning. Vi forventede bestemt ikke, at vi kunne finde en teglsten som stadig var i produktion efter 40 år. Det var en svær opgave, der blev let, fordi vi hos Wienerberger kunne finde den rigtige teglsten. Mange andre produkter som jeg arbejder med, forsvinder når der er gået 5 eller 10 år, så er de ude af markedet igen. Det betyder, at får man en skade, så er man nødt til at købe f.eks. et helt nyt gulv igen, i stedet for blot at udbedre de dele hvor det er nødvendigt. Jeg synes det er imponerende, når fabrikanter som Wienerberger har en produktgaranti på 30-50 år, og de har så bredt et produktsortiment, at man kan fremkomme med et identisk produkt efter så mange år”.
Til taget på Spar Nords ejendom brugte man teglstenen VHV - blådæmpet, som er en særlig populær tagsten, den har været brugt til de danske tage gennem mange år. Den specielle udformning giver taget et eksklusivt udtryk, og samtidig dækker den fleksible lægteafstand og det store farvesortiment kravene til individuelle tagløsninger. Det er Wienerbergers imponerende produktsortiment der muliggør matchet mellem kundens ønske og de til tider meget specifikke krav. Findes teglstenen ikke i Danmark findes den ofte i deres europæiske produktportefølje. Hos Wienerberger vægtes høj kvalitet, og det brede spektre gør det muligt at være leveringsdygtige i alt fra de mere almindelige teglsten til det man vil kalde high-end. Sker det en sjælden gang, at man ikke har en specifik teglsten liggende, yder man gerne ekstraordinær service. Kim Kristensen Salgs og produktchef for tagsten i Wienerberger fortæller: ”Vores vigtigste opgave er at være nærværende, afdække kundens behov og gå den ekstra mil. Da en stor dansk virksomhed manglede tagsten i en helt særlig ikonisk blå farve og forgæves havde efterspurgt den hos flere andre, kunne vi hjælpe. Vi havde ikke den rigtige farve i vores sortiment, men via England fik vi produceret og leveret tagstenene til kunden i den ønskede ikoniske farve.”
Nu hvor Spar Nords hovedsæde står færdig og projektet er afsluttet er parterne enige om det gode samarbejde og lettelsen ved at finde et produkt hos Wienerberger der matchede 100%. Den røde tråd i renoveringsopgaven har været god rådgivning og godt samarbejde, det klinger igen både hos Spar Nord og Bygma. Eric Holmegaard Hansen, Arkitekt i Bygningsgruppen, Spar Nord udtaler: ”Vi har været yderst tilfredse med produktet og samarbejdet. Det var fra starten en svær opgave, men de produkter der blev fremlagt af Wienerberger ramte de ønsker og krav vi havde, så hele processen blev problemfri og let”. Henrik Ravn supplerer afslutningsvis ”Fra start til slut fik vi den rigtige rådgivning fra konsulenten, som også brugte en dag på at køre op og vise produkter til os og bygherre, det gik hurtigt, vi fandt den rigtige sten og der har intet være at komme efter. Wienerberger løste opgaven til UG og slange og jeg ved, at konsulenten fulgte op med tømrermestrene for at sikre, at de har været tilfredse med forløbet – der er ikke andre virksomheder der kunne have gjort det bedre.”
Vælger man tegltag fra Wienerberger, tager man et bæredygtigt valg, med udgangspunkt i naturens eget materiale – ler. Sammenholdt med muligheden for genanvendelse, er Wienerbergers tegltag særdeles bæredygtig.
Al den ler der transporteres til teglværket bliver anvendt. I tilfælde af fejlproduktion recirkuleres disse lerprodukter tilbage til processen på Wienerbergers teglværker. Teglværkerne har ligeledes etableret recirkulering af procesvand, så naturen og nærliggende vandløb ikke påvirkes i form af procesvand med lerpartikler.
Tegl giver ikke miljømæssige problemer ved nedrivning eller bortskaffelse. I Danmark genanvendes op til ca. 95 % af alt tegl. Den lille del der deponeres, giver ikke miljømæssige problemer, idet tegl ikke påvirker hverken jord eller grundvand.
Det indeholder ikke kemikalier og skal heller ikke brændes for at blive bortskaffet miljømæssigt forsvarligt. Tegltag er ikke alene et godt valg for miljøet, i det lange løb er tegltag også en god investering. Kim Kristensen afslutter ”Vi kan se, at tendenserne peger mod at danskerne er begyndt at vælge tegl til, fordi de har fået flere pengene mellem hænderne. Man ønsker et tag med en lang levetid og tegltag kan jo holde i op til 100 år, så selvom prisen på tegltag kan være højere end ved andre materialevalg, så er totaløkonomien for byggeherrer ofte noget bedre, end når der eksempelvis vælges eternittag eller betontag”.