Annonce – Dato 2 okt 2025
BEWI udvider GreenLine-serien med en ny generation isolering: GreenLine Super EPS – fremstillet af 100% genanvendt EPS tilsat grafit, med markant lavere klimaaftryk og høj isoleringsevne.
Efterspørgslen på bæredygtige byggematerialer vokser hastigt, og det er nu endnu nemmere for fagfolk at vælge miljøbevidst uden at gå på kompromis med resultatet. BEWI introducerer GreenLine Super EPS: En grå EPS-plade fremstillet af 100% genanvendt Flamingo® (EPS), tilsat det strålereducerende råstof grafit, der sørger for reduceret varmeoverføring og øget isoleringsevne.
BEWI Circular sørger for at indsamle brugt EPS og XPS-materiale, komprimere det, og omdanne det til granulater. EPS-granulaterne omdannes herefter til rGPPS (recycled General Purpose Polystyren), som sendes til BEWI Raw, hvor det anvendes til at skabe nyt EPS-materiale.
Siden 2018 har BEWI har investeret ca. 400 mio. kroner i cirkulære initiativer. I 2024 indsamlede BEWI 33.000 tons EPS (svarende til over 2.000.000 m3 færdigvare), hvilket var en stigning på 23% sammenlignet med 2023.
GreenLine Super EPS har en CO₂-besparelse på 52% (GWP-total, A1-A3) sammenlignet med almindelig grå Super EPS i samme trykstyrke, og kan dermed være en aktiv hjælp til at nedbringe CO₂-udledningen i produktions- og produktfasen (A1-A5). GreenLine Super EPS kan anvendes 1:1 på samme måde som almindelig Super EPS, uden behov for justeringer eller korrigering af arbejdsgange. GreenLine Super EPS har høj trykstyrke, lav vandoptagelse, kapillarbrydende effekt og er nemt at bearbejde – præcis som traditionel grå EPS. Den forbedrede isoleringsevne på op til 20% sammenlignet med den almindelige GreenLine EPS betyder, at samme isoleringsværdi kan opnås med op til 20% mindre volumen. Det muliggør en slankere bygningsdel, såsom gulv-, facade- eller tagkonstruktion. Denne volumenreduktion kan give en samlet besparelse både gennem mindre transportbehov, og ved at tilstødende konstruktionselementer kan reduceres eller helt undgås – for eksempel mindre jordudgravning, færre lag af leca- eller fundablokke, eller en lavere murkrone på et fladt tag.
R&D Manager for BEWI, Martin Bendix, udtaler følgende om udvidelsen af GreenLine-serien: ”Vi ved, at den grå variant af GreenLine-serien har været efterspurgt, så vi er naturligvis både stolte og glade over at kunne præsentere den nye generation. Med de nyligt indførte krav i Bygningsreglementet forventer vi, at lanceringen vil være særligt relevant for de mange fagfolk, der søger løsninger med høj ydeevne og dokumenteret lavere CO₂-aftryk.”
GreenLine Super EPS er tilgængelig fra oktober 2025.