Annonce – Dato 3 mar 2026
Kalkstabilisering kan hjælpe fremtidens anlægsprojekter mod et vådere klima.

At forudsige regnvejret i god tid bliver i højere grad en usikker affære med et forandrende klima. Svenden, der står med en cigaret i hånden og venter på at komme i gang, kan komme til at være et endnu mere normalt syn i fremtiden. Kalkstabilisering er det ekstra værktøj i projektlederens værktøjskasse, der ikke kun stabiliserer jorden, men også planlægningen og budgettet i et byggeprojekt.
”Det er den absolut billigste løsning til at sikre et fast arbejdsunderlag. Samtidig udføres det direkte på stedet med de forhåndenværende materialer”, siger direktør for Dansk Anlægsteknik Carsten Johansen. Og det er en løsning, der har potentialet til at kunne gøre en forskel.
Det estimeres at 45 % af byggeprojekter verden over forsinkes pga. dårligt vejr. En spørgeskemaundersøgelse med industrieksperter fra Pakistan viste en 25,7 % forsinkelse i projekter pga. dårligt vejr samt en øgning i omkostninger på 23,8 %. I England ses et lignende billede, hvor en estimering af tabt produktivitet baseret på vejrdata viste hele 21 % i tab – regnfulde Danmark er ikke en undtagelse.
Udover at det bare er kedeligere at arbejde i regnvejr, rammes pladserne af logistiske udfordringer med fremkommelighed. Det bliver i værste fald en ”jorden er giftig!”-situation, hvor dele af byggepladsen midlertidig bliver utilgængelig at arbejde på. Sådan var det også på byggepladsen, du kan se i videoen herunder, hvor vi stabiliserede 5700 tons på 4 dage. En lignende udfordring hjalp vi også med i Køge omkring samme tidspunkt.
Samtidig peger prognoser på, at Danmark kan se ind i vådere vintre og højere grundvandsstand frem mod slutningen af århundredet. Traditionelt har svaret været bedre planlægning og fleksibilitet i rekrutteringen, men det reducerer ikke selve jordens følsomhed overfor vand. Derfor ser vi i stigende grad, at kalkstabilisering tænkes ind tidligere i projekterne. Metoden forbedrer ikke kun bæreevnen i våd lerjord, men kan også reducere behovet for bortkørsel af overskudsjord og tilkørsel af jomfruelige råstoffer.

Processen er relativt enkel: Brændt kalk reagerer med den våde ler og omdanner den til et fast, indbygningsegnet materiale med egenskaber, der i praksis kan minde om letbeton. Resultatet er en mere robust og fremkommelig arbejdsplatform – også under våde forhold. Kalkstabilisering stopper ikke klimaforandringerne eller regnvejr. Men den kan i mange tilfælde gøre projekter mere robuste, mere forudsigelige og mindre afhængige af lange køer af jordtransporter og nye råstoffer.
Læs mere om vores projekter på: kalkstabil.dk/ | LinkedIn