Genbrugseksperiment i Korsør kan bane vejen for ny kystsikringsløsning

Annonce – Dato 27 jan 2026

Ekspert: Kalkstabilisering muliggør smallere diger i kysttætte områder.

På en villavej ved kysten i Korsør mødte vi mennesker, der er født og opvokset her, har giftet sig med naboens datter og stiftet familie her og gerne vil nyde pensionen uden risikoen for oversvømmelser.

Og stormfloderne er på vej. De kom brusende i oktober 2023, hvor stormfloden enkelte steder af DMI blev registreret som på niveau af en 100-års hændelse stormflod. 3422 skader blev anmeldt og Naturskaderådet måtte grave dybt i egenkapitalen for at udbetale erstatninger, der løb op i 1,08 mia. kr. Og i de kommende årtier bliver udsigterne ikke bedre. Ifølge Kystdirektoratet vil 20-års hændelser komme til at forekomme hvert eller hvert andet år og samtidig vil 100-års hændelser også blive hyppigere.

Det er pga. sådanne risikoer, at beboerne, vi mødte her, er gået samme om at kystsikre deres hjem og grebet dybt i lommerne til et projekt, der har en værdi af næsten 10 millioner kroner. Det burde derfor ikke undre nogen, at alle muligheder er blevet undersøgt for at bruge midlerne fornuftigt. Og at bygge et dige er et spektakulært foretagende. Der normalt vil kræve mange råstoffer. Vi har derfor fået lov til at bidrage med en innovativ løsning, der ikke er så kendt i digeprojekter i Danmark endnu: kalkstabilisering af overskudsjord.

Et geoteknisk problem med flere lag

Ude over Storebælt lagde en sandsuger an til at suge sand op fra bunden og pumpe det igennem et kilometerlangt sort rør. Sand udgør ofte kernen af et dige, men ligesom et sandslot, kan den ikke stå længe mod bølgerne. Diger er derfor mere komplicerede størrelser geoteknisk. I sin mest gængse form består de af en kerne af råstoffer som overskudsjord, sand eller grus. Et lag med fedt ler, kaldet klæg, omslutter kernen og forhindrer vandet i at trænge igennem. Ovenpå diget ligger ofte et lag med jord, hvor der dyrkes græs, hvis rødder skaber en fiberholdig, forstærket overflade. Det er dog ikke alle søvnige boligkvarterer, der kan beskyttes af sådanne diger.

”Nogle steder er der ikke nok plads til sådanne brede diger af ren overskudsjord. Men så kan man kalkstabilisere diget for at få det smallere”, fortæller Christian Helledie, kystteknisk chef i WSP til Ingeniøren.

Det er nemlig her innovationen ligger. Ler stabiliseret med kalk får egenskaber lignende robustheden af letbeton og kan derfor styrke diget betydeligt uden at tilkøre store mængder råstoffer. Overskudsjorden genanvendes på stedet.

Hedwige-eksperimentet

I det hollandske Hedwige projekt, der kørte mellem 2017 og 2022, brugte de kunstige vandfald på testdigerne for at måle, hvor erosionsdygtigt det kalkstabiliserede toplag var.

”Baseret på testene, kan vi konkludere, at kalkstabiliseret lerjord er ekstremt erosionsresistent så længe det er velkonstrueret og komprimeret”, fortæller Roman Dobbe, en repræsentant fra Lhoist og Hedwige-projektet i en video, du kan se herunder.

Brug af kalkstabilisering i diger er endda også kommet med en uventet løsning på et problem i hollændernes eksperiment. Dyr, der er fascineret af at grave huller som grævlinger, muldvarper, ræve eller naboens labrador er en plausibel fare for diger, fordi de kan penetrere den vandtætte membran omkring kernen. Dog tyder det på, at dyr har haft svært ved at penetrere diger, der er har et kalkstabiliseret lag, fordi de skal grave igennem et tykkere og meget hårdere lag.

I Korsør holder vi øje med projektet og er glade for at have bidraget med en både billig og stabil løsning til beboerne der.

Læs mere om vores projekter på: kalkstabil.dk/ | LinkedIn