Den her 2000 år gamle metode kan spare os millioner på råstofregningen

Annonce – Dato 30 sep 2025

En særlig kvalitet ved kalk kan afhjælpe bygge- og anlægsbranchens problem med overforbrug.

For knap 2000 år siden blev Colosseum i Rom bygget på de mudrede efterladenskaber af en sø. Neros sø, der under kejser Vespasian blev drænet for at gøre plads til den enorme gladiatorarena. Metoden, som romerne brugte til at forvandle den mudrede jord til et byggeklart, tørt, solidt grundlag, kan vise sig at være den løsning, vi i Danmark tørster efter, i hvad der mere og mere ligner et uholdbart overforbrug af råstoffer.

”Det er sådan i Danmark, der bruger vi råstoffer som sand og grus, som om det var en uendelig ressource”, fortalte Ole Bech Lykkebo, Programchef for Center for Offentlig Innovation. Lykkebo var moderator for et debatpanel på Klimafolkemødet i Middelfart d. 29. august.

”Vi bruger ufattelig meget af det hver eneste år, når vi laver veje, og når vi laver nye klimaprojekter eller fjernvarme. Vi graver en masse jord ud, og kører det væk og så kører vi en masse ny sand og grus ind og lægger på som om, det var uendelige ressourcer, man kunne trække ud af grusgrave. Det er det ikke”, uddybede han i sit oplæg til debatten.

En 50.000 kilometer lang kø

40 millioner kubikmeter råstoffer indvandt vi i 2024. Fra havet, 14,2 millioner og på land, 26,2 millioner. Det svarer til en kø af lastbiler, der ville gå hele vejen rundt om planeten og en fjerdedel til.

Råstofindvindingen har ifølge Danmarks Statistik været en nedadgående trend, men hvad der er en nedadgående kurve i Danmarks grusgrave er i stedet blevet en øget indvinding fra havbunden og en yderligere belastning for livet der.

Flere af paneldeltagerne kommenterede også den stigende mangel på råstoffer, og de stigende omkostninger på både ressourcer og mennesker heriblandt Jakob Sørensen fra konsulentvirksomheden Sandell Sustainability og Søren Have fra Tænketanken Concito. Samtidig pointerede de, at vi i Danmark har et ubønhørligt stigende behov for klimasikring af særligt kystbyerne.

Alle veje fører til…

Alle, der deltog i debatpanelet, myndigheder, virksomheder, eksperter, var enige om at løsningen, der ligger under Colosseum gemmer på svaret.

Romerne brugte brændt kalk til at blande med den mudrede lerjord fra søen. Kalken ville derefter binde sig til lerjorden og tørre den ud. Resultatet er en forbløffende resistens overfor vand, et hårdt og fleksibelt byggeunderlag, der kan supplere og ofte også erstatte nødvendigheden af råstoffer som sand og grus.

Når kalken og leret er bundet sammen, er der ikke noget, der kan komme dem imellem. Derfor har vi i nyere tid set kalkstabiliserede kanalbredder i Californien, der stadig står efter 40 års erosion, og i Holland har man testet kalkstabiliserede lerdiger mod stormfloder og selvfølgelig, Colosseum står stadig på stabil grund næsten 2000 år efter bygningens opførsel.

Dog stod spørgsmålet overhængende over forsamlingen. 

Hvorfor er kalkstabilisering ikke fast inventar i byggeplanerne?

Svaret var ret klart fra Line Ervolder, regionsrådsmedlem hos Region Hovedstaden, myndighederne skal være mere modige med at bruge den ikke helt så nye løsning. Samtidig efterspurgte eksperterne i panelet også flere pilotprojekter for at fremskynde udviklingen og branchens kendskab til processen.

Hos Dansk Anlægsteknik har vi allerede haft fornøjelsen af at samarbejde med nogle modige myndigheder og ser frem til at deltage i flere pilotprojekter.

Læs mere om vores projekter på: kalkstabil.dk/ | LinkedIn
Stock photo (Colosseum): David Köhler