Velkendt ventil fra Frese – nu til brugsvand - Udført i rustfrit stål AISI316

Annonce – Dato 7 jun 2022

ventil frese brugsvand bekæmpelse af legionella

Dynamisk flowstyring og bekæmpelse af legionella i én kompakt ventilløsning

Varmt vand i hanerne, bekæmpelse af legionella og nem vedligeholdelse er tre vigtige hverdagsbehov i etageejendomme med mange lejligheder og beboere. ALPHA Sanitary fra Frese kan imødekomme disse og en lang række andre behov i én kompakt ventilløsning.

"Vi har taget vores velkendte og gennemtestede Frese ALPHA ventil og produceret den i rustfrit stål, så den kan håndtere det iltede brugsvand. Så nu kan du opretholde præcis det flow, der er nødvendigt for at sikre konstant cirkulation af varmt vand i systemet uden at skulle bruge tid på indregulering eller være nødt til at overdimensionere dit pumpetryk", forklarer Niels Løhde, der er General Sales Manager, Nordic hos Frese.

Traditionelt er denne opgave blevet håndteret af temperaturstyrende ventiler, men dynamisk flowstyring tilbyder klare fordele i systemerne.

Altid balance i anlægget

Ventilens dynamiske egenskaber sikrer balancen hele vejen rundt i systemet, uanset varierende tryk og vandets temperatur. Når den er installeret med den indsats, der passer til brugsvandsanlæggets størrelse, vil der altid løbe præcis den mængde vand igennem, der er behov for, for at kompensere for varmetabet i rørene.

"Når den balance er på plads, vil der altid være hurtig adgang til varmt vand på selv det fjerneste tappested, så forbrugerne ikke skal vente", siger Niels Løhde.

Flowstyring kommer især til sin ret, i takt med at blandt andet fjernvarmeselskaber af forskellige årsager arbejder med lavere temperaturer. Det kan udfordre den temperaturstyrede cirkulation, mens Frese ALPHA Sanitary er helt uafhængig af den udvikling.

ventil frese brugsvand bekæmpelse af legionellaBilledtekst: ALPHA Sanitary er specielt udviklet til brugsvandsanlæg med cirkulation samt AISI316 anlæg, hvor der stilles krav om høj korrosionsbestandighed.

Klare fordele i drift

"Fordi ventilen er selvbalancerende, skal varmemesteren ikke bekymre sig om den daglige drift og gå og justere på håndtag nede i kælderen for at optimere systemet. Samtidig er den ekstremt nem at vedligeholde", fortæller Niels Løhde.

"I virkeligheden er der ikke anden vedligeholdelse end periodisk afkalkning. Ventilen skal ikke afmonteres ved rengøring. Varmemesteren piller bare indsatsen ud, smider den i en spand kalkfjerner i 20 minutter og sætter den tilbage i ventilen. Så er den fuldstændig køreklar igen".

Ideel til legionellabekæmpelse

Legionellabakterier, som hvert år gør mange danskere syge, trives i de temperaturer, der findes i et typisk brugsvandsanlæg – især hvis der er stillestående vand og varmetab i rørene.

Et af de bedste midler til bekæmpelse af bakterien er såkaldt termisk desinfektion, hvilket betyder, at man med jævne mellemrum gennemskyller systemet med varmt vand mellem 70ᵒC og 80ᵒC.

Med Frese ALPHA Sanitary kan denne proces gennemføres efter behov uden at påvirke driften, da ventilen udfører sin balancerende opgave helt uafhængigt af vandets temperatur.

Læs mere om ALPHA Sanitary her.