Byrumsmøbler fra MOBILIS DESIGN

Dato: 18 Aug 2020

Noget af det mest effektfulde man kan indrette sig med er farver. Og når farver krydres med kvalitet og design fra øverste skuffe – så findes der ingen alternativer.

Sådan var det da det store udeområde ved DLG’s nye hovedkvarter i Fredericia skulle planlægges. Ønsket var at etablere hyggelige uderum for de ansatte, samtidig med at stilen fra det moderne byggeri skulle gennemføres. I samarbejde med Holmris/B8 og DLG var det oplagte valg, 2 produktfamilier fra MOBILIS DESIGN – naturligvis i materialer og farver der matcher det flotte byggeri.

Byrumsmøblerne fra MOBILIS DESIGN findes i 15 forskellige produktfamilier, og det frie farvevalg er blot en af mange fordele, når der skal vælges byrumsmøbler. På www.mobilisdesign.dk kan arkitekter, allerede i designfasen, udvælge og downloade favoritprodukter, for derefter at tegne dem ind i sine udemiljøprojekter. Med den smarte favoritfunktion er det let og enkelt at kombinere og gemme de forskellige produktvalg.

Byrumsmøbler fra MOBILIS DESIGN – Et nemt og stilsikkert valg

VI ER MED HELE VEJEN

Når idéerne ruller og tankerne flyver, er det kun fantasien der sætter grænser. I den tidlige fase af projektet rådgiver konsulenterne fra MOBILIS DESIGN, om de forskellige produktfamiliers egenskaber, og vejleder om farve- og kombinationsmuligheder.

Til DLG’s nye udeområde faldt valget på produktfamilien TUCANA, der med åbne sider på bænke og borde, fremstår lette og luftige ved siden af den store bygning. Produktfamilien AQUILA blev valgt til at skabe små mødesteder på de omkringliggende stier. Farvevalget skulle naturligvis passe til byggeriet og valget faldt på RAL farverne 6003 olivengrøn og 7016 antracitgrå – farver der komplementerer det nordiske træ i både møbler og byggeri.

Hos MOBILIS DESIGN er vi med hele vejen – også når byrumsmøblerne skal monteres. Vi benytter udelukkende montører med stor viden og erfaring, så vi sikrer at det færdige produkt lever op til alle forventninger og står flot i mange år fremover. Kontakt os og hør mere om MOBILIS DESIGN

MOBILIS DESIGN

HAR DU FUNDET FARVEN TIL DINE BYRUMSMØBLER

Med byrumsmøbler fra MOBILIS DESIGN vil du ikke blive begrænset i dit farvevalg. Lad fantasien flyde og farvelæg præcis det udemiljø du ønsker; vi leverer nemlig byrumsmøbler i alle RAL farver og mere end 40 af dem endda uden ekstra tillæg. Læs mere og se farveudvalget her

MATERIALEVALG

Vi arbejder primært med den europæiske lærk, når vi fremstiller møbler. Træet kommer fra Nordeuropa og er naturligvis FSC-certificeret. Forest Stewardship Council er en international non-profit organisation, der arbejder for en miljøvenlig, socialt ansvarlig og økonomisk bæredygtig anvendelse af verdens skove. Certificering kontrolleres af uafhængige certificeringsfirmaer for at overholde FSCs standarder for skovbrug og sporbarhed. Vores rammer udføres i pulverlakeret stål, der står for den bedste kombination af holdbarhed, fleksibel farvesætning og en fornuftig pris, og finish på lakken er suveræn.

Vi tilbyder også varmgalvaniseret stål som overfladebehandling. Varmgalvaniseret stål modstår rust virkelig godt, og er meget modstandsdygtigt over for slid. Metoden er omkostningseffektiv og giver en smuk finish. Med vores brede vifte af RAL-farver på stålrammer kombineret med træ og beton er der altid et design, der passer til dig.

Med byrumsmøbler fra MOBILIS DESIGN vil du ikke blive begrænset i dit farvevalg.

MOBILIS DESIGN

Et bredt og dybt sortiment bestående af 15 produktfamilier, så du altid kan finde lige det der passer ind i dit projekt. Med siddepladser, borde og utallige tilbehørsmuligheder i hver produktfamilie kan du vælge og vrage - med forvisning om at kvaliteten altid er på samme høje niveau.

Yderligere information: www.mobilisdesign.dk, tlf. 69 16 22 00.

Mere om produktet Mobilis Design

Mobilis Design

En produktserie, et brand om man vil, der består af 15 forskellige møbel-familier til uderummet

Bænke
Borde
Cykelstativer
Møbelsæt
Plantekasser
Skamler
Skraldespande
Sofaer
Stole

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår