Annonce – Dato 14 Aug 2025
ACO leverer funktionel regnvandsløsning & specialdesignede riste til gågade.
ACO Nordic har leveret en afvandingsløsning til separatkloakeringsprojektet i Hillerød midtby, hvor "Byens Vand"-risten kombinerer effektiv regnvandshåndtering med æstetisk byfornyelse.
Når man vandrer gennem Hillerød midtby i dag, møder man et forandret udtryk på strøggaderne nær Slotssøen. I årene 2022-2025 har Hillerød Kommune gennemført et omfattende separatkloakeringsprojekt, der adskiller regnvand fra spildevand. Det sker for at beskytte miljøet og fremtidssikre byens infrastruktur.
Projektet er opdelt i tre etaper og omfatter centrale gader som Slotsgade, Slangerupgade, Helsingørgade og Torvet. Formålet er at lede regnvand til Slotssøen i stedet for til renseanlægget. Det forbedrer både søens vandkvalitet og nedbringer behovet for rensning.
En stor udfordring var at håndtere store mængder vand over lange strækninger i en meget befærdet gågade med sideveje. Der er både gående og tung trafik, og alle skal kunne færdes sikkert. Samtidig ønskede Hillerød Kommune at give midtbyen et æstetisk løft, der kan signalere til borgerne, at her løber byens regnvand.
Et særligt element var behovet for at kombinere funktionalitet med tilgængelighed. I dele af projektet skulle løsningen ikke blot afvande effektivt, men også fungere som ledelinje for blinde og svagtseende.
ACO Nordic leverede to størrelser linjedræn til projektet: Multiline V300 som hovedlinjedræn og den mindre Multiline V150 som stikledning fra tagnedløb. V150- og V300-systemerne blev kombineret med ACOs specialdesignet "Byens Vand"-rist, designet i samarbejde med landskabsarkitekt STED By & Landskab.
Den særligt designede rist har et unikt cirkulært mønster, der skaber et æstetisk udtryk, som er helt specifikt for Hillerød. Risten er leveret ubehandlet, så den ruster og får en naturlig patina, der harmonerer smukt med belægningen.
I områder hvor der samtidig var behov for ledelinjer, anvendte ACO "Blind Lead"-risten, der er udviklet i samarbejde med tilgængelighedsekspert Kurt Brink Kristensen. Denne løsning løser to lige vigtige opgaver: den fanger regnvandet effektivt og leder det ned i renden, samtidig med at den fungerer som ledelinje for blinde og svagtseende.
Systemet er dimensioneret til tung trafik og kan håndtere de store vandmængder, der skal transporteres gennem gågadernes lange forløb.
Se hele udvalget af ACO linjedræn
Det færdige resultat viser, hvordan teknisk funktionalitet og æstetisk design kan forenes i en helstøbt løsning.
Projektet demonstrerer værdien af tidlig og tæt koordinering mellem alle parter. Ved at inddrage ACO Nordic i designprocessen fra start kunne tekniske udfordringer løses, samtidig med at landskabsarkitekternes æstetiske visioner blev realiseret.
Med separatkloakeringen genanvender Hillerød Kommune op til 50 procent af regnvandet fra midtbyen til at forbedre vandkvaliteten i Slotssøen. Samtidig reduceres energiforbruget til rensning markant.
Se projektgalleri med billeder fra Hillerød og lignende referencer
Bygherre: Hillerød Kommune
Entreprenør: Arkil A/S
Rådgivende ingeniør: WSP Danmark A/S
Landskabsarkitekt: STED By & Landskab
Produkter: ACO Multiline V300 og V150, "Byens Vand"-rist, "Blind Lead"-rist
Rendeelement i ét stykke til belastningsklasse F900. Se hvordan det installeres.
Nybygning | Gentofte | 510 mio.kr
Nybygning af boligbyggeri m.m. svarende til 2 bygninger i Gentofte med 124 le...
Produkt: Linjedræn
Hørsholm
På Bolbrovej ved Stadion Allé i Rungsted Kyst er flere huse gennem en årrække...
Produkt: Opsamling af vand
Kastrup
Det aktive havnemiljø i Kastrup Lystbådehavn er klimasikret ved hjælp af en...
Produkt: Linjedræn