Ventilationskanal i letvægts-design imponerer på byggepladsen

Annonce – Dato 22 maj 2025

Den banebrydende ventilationskanal Isover CLIMAVER® fra Saint-Gobain Isover er nu tilgængelig i Danmark, og løsningen er bl.a. blevet valgt til opførslen af en række bygninger i forbindelse med udbygningen af Sjællands Universitetshospital i Køge. Projektet har Itinera Denmark som hovedentreprenør og Region Sjælland som bygherre.

Med Isover Climaver er de traditionelle stålkanaler til ventilationsanlæg erstattet af bl.a. 25 mm højdensitets glasuld og aluminiumsfolie i et design, der opfylder alle tekniske krav og samtidigt er op til 70 procent lettere end en løsning med stålkanaler. Håndværkerne kan selv tilskære og konstruere ventilationskanalerne i nøjagtige mål på selve byggepladsen. Det gør montering og justeringer af ventilationsanlægget langt nemmere og hurtigere end montering af ventilationskanaler i stål, der er både større og tungere og som skal tilskæres og rettes til på en fabrik.

Ventilationsanlæg

Lavere klima- og miljøpåvirkning

”Vi oplever stor interesse for Climaver fra især aktører på store, komplekse projekter, fordi det er nemt for håndværkerne at konstruere og tilrette ventilationskanalerne på selve byggepladsen. Det sparer en masse tid og det mindre forbrug af stål bidrager desuden til at nedsætte klimabelastningen fra det samlede projekt,” forklarer Kasper Nielsen, salgskonsulent hos Saint-Gobain Isover.

De tredjepartsverificerede og produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPD’er) viser, at miljøpåvirkningen fra Isover Climaver er op til 60 procent mindre end miljøpåvirkningen fra en løsning med traditionelle stålkanaler.

En lettere arbejdsdag for håndværkerne

Isover Climaver bliver leveret på byggepladsen i form af 3 meter lange plader, som håndværkerne efter et kort introduktionskursus selv kan skære og forme i alle de relevante størrelser og former. En af dem, der er glade for løsningen, er Itineras Construction Manager, Alessio Schettini, som står i spidsen for montering af ventilationskanaler og alt andet HVAC-arbejde på det store hospitalsbyggeri.

”Climaver en fantastisk løsning til et hospitalsbyggeri som dette. Traditionelle stålkanaler optager en masse plads på byggepladsen, de er tungere og mindre komfortable at montere, og tilretninger kan være besværlige og tidskrævende. Med Climaver er opbygning af ventilationssystemer blevet langt nemmere og hurtigere for vores håndværkere. Vi vil helt sikkert benytte løsningen igen til andre projekter fremover,” siger Alessio Schettini og uddyber:

”Isovers eksperter brugte en dag på at uddanne vores team på 14 mand i at tilskære og forme ventilationskanalerne i nøjagtige mål, som i øvrigt hurtigt kan justeres, hvis det bliver nødvendigt undervejs i byggeprocessen. Efter en dag på skolebænken var hele teamet klar, og de er utroligt glade for at arbejde med Climaver.”

Oplæring af medarbejder

For at øge komforten hos de mennesker, der opholder sig i bygningen, er Isover Climaver designet med unikke akustiske egenskaber, der effektivt dæmper den generende støj, som kan opleves fra ventilationskanaler. Ud over øget komfort kan det i de fleste tilfælde også spare ekstra omkostninger til lyddæmpere i anlægget.

De færdigmonterede Isover Climaver ventilationskanaler lever derudover op til alle tekniske krav, når det gælder termisk isolering (varmeisolering) og kondensisolering.

ISOVER CLIMAVER FORDELE KORT FORTALT

  • Energibesparende
  • Lyddæmpende
  • Lange levetid
  • Minimalt vedligehold

Ventilationskanalen har Euroclass B-S1,d0 til A1, er lydisolerende og har formstabile egenskaber.

For mere info om Isover CLIMAVER® kan du enten ringe til os i Teknisk Rådgivning på tlf. 72 17 17 27 eller læs mere her.

Referenceprojekter fra Saint-Gobain ISOVER

Naturcenter Hindsgavl

Naturcenter Hindsgavl

Anlægsarbejde | Middelfart Kommune | 0,3 Mio.kr

Anlægsarbejde af samlingssteder i Middelfart Kommune . Selve byggeriet er påb...