Annonce – Dato 17 sep 2026
ThermoWood® fra Lunawood som facadebeklædning til ungdomsboliger
 a.png)
Tæt på RUC i Roskilde ligger Universitetsparken, som består af ca. 80 ungdomsboliger.
Boligerne er den del af et projekt, hvor man har omdannet en eksisterende kontorbygning til 35 moderne boliger, samt bygget yderligere 46 nye boliger.
Projektet er udviklet med fokus på at begrænse byggeriets miljøpåvirkning og har taget udgangspunkt i principperne fra den frivillige bæredygtighedsklasse, blandt andet med fokus på ressourceforbrug og et godt indeklima.
Et centralt element har været ønsket om at bevare og genanvende så meget som muligt fra den eksisterende bygning.
Den oprindelige facade er derfor bevaret, og de eksisterende vinduer, som kunne genbruges, er integreret i det nye byggeri. Hvor det ikke var muligt at genanvende vinduerne, er de suppleret med nye.
 c.png)
Til både de nye bygninger og den eksisterende bygning er der valgt facadebeklædning i Thermo Fyr fra Lunawood med en paintcut overflade.
ThermoWood® er termisk modificeret træ, hvor varmebehandlingen ændrer træets egenskaber og gør det mere stabilt. Det reducerer blandt andet træets tendens til at krympe, svulme og vride sig, hvilket bidrager til en ensartet og holdbar facade over tid.
Samtidig kræver træbeklædningen kun begrænset vedligeholdelse og giver bygningerne et naturligt og varmt udtryk.
ThermoWood® er produceret uden kemisk imprægnering og kan leveres som certificeret træ samt Svanemærket, hvilket gør materialet velegnet til projekter med fokus på dokumenterede miljø- og bæredygtighedskrav.
Med den varme træbeklædning skabes der en naturlig kontrast til bygningernes trapper, altaner og øvrige detaljer i råt stål.
Samtidig passer træets naturlige udtryk godt ind i de grønne omgivelser og er med til at skabe en harmonisk sammenhæng mellem bygningerne og gårdrummene.
Dele af byggeriet er udført med præfabrikerede træfacadeelementer, mens andre facadepartier er monteret og opbygget direkte på byggepladsen.

Ungdomsboligerne består af både 1- og 2-værelses boliger på mellem ca. 34 og 50 m².
Mellem bygningerne er der etableret grønne fællesarealer, som giver beboerne mulighed for at opholde sig udendørs. På alle de nye bygninger er der desuden etableret tagterrasser, så der er ekstra fælles opholdsarealer og mulighed for at nyde udsigten over området. Fællesfaciliteter og vaskeri er placeret i den eksisterende bygning, som dermed fortsat spiller en central rolle i boligområdet
Bergsten Timber er specialiseret i træløsninger til professionelle byggeprojekter og er officiel dansk forhandler af finske Lunawood ThermoWood®.
Virksomheden leverer facadebeklædning, terrasseprodukter og specialløsninger til byggeprojekter i hele Danmark. Samtidig tilbyder Bergsten Timber rådgivning til arkitekter, entreprenører og bygherrer – fra det indledende materialevalg til den endelige montering.
Yderligere information: [email protected] eller 56630017.
Nybygning | Nordborg | 1300 mio.kr
Nybygning af feriecenter/feriebolig i Nordborg med 440 lejligheder på 1 etage...
Produkt: Thermowood
Nybygning | Ishøj | 55 mio.kr
Nybygning af teater svarende til 1 bygning i Ishøj på 1 etage. Selve byggerie...
Produkt: Brandimprægneret træ
Nybygning | Børkop | 167 mio.kr
Nybygning af plejehjem/plejecenter i Børkop med 79 lejligheder på 2 etager . ...
Produkt: Thermowood
Nybygning | Kjellerup | 38 mio.kr
Nybygning af botilbud/bofællesskab i Kjellerup med 16 lejligheder på 1 etager...
Produkt: Thermowood