Bergsten Timber leverer facadebeklædning til visionært campusbyggeri i Odsherred

Annonce – Dato 21 Aug 2026

Naturens materialer, brandsikkerhed og lang levetid kendetegner Bergsten Timbers leverance af ThermoWood® til Odsherred Campus.

Det nyligt etablerede Campus Odsherred i Asnæs er skabt som et nyt samlingspunkt for områdets ungdomsuddannelser og fungerer samtidig som et aktivt mødested for lokalområdet. Projektet er resultatet af en fusion af Odsherred Gymnasium og EUC Nordvestsjælland og blev i 2025 indviet som Campus Odsherred på det tidligere gymnasiums adresse i udkanten af Asnæs.

Projektets arkitektur er udviklet med fokus på at skabe en naturlig sammenhæng mellem bygninger og landskab og ved anvendelse af så ansvarlige løsninger som muligt. Bergsten Timber har leveret Lunawood ThermoWood® beklædningsbrædder, som understøtter campussens varme, nordiske udtryk og ambitionen om at skabe tidløs arkitektur i balance med naturen.

"Vi oplever en stigende interesse for træmaterialer, der både lever op til arkitekternes æstetiske ambitioner og bygherrernes krav til funktionalitet, holdbarhed, brandsikkerhed og ansvarlighed. ThermoWood® er et materiale, der møder alle disse krav," fortæller Rolf Røikum, salgs- og projektkonsulent hos Bergsten Timber.

Ansvarlighed i forhold til materialer

Campus Odsherred er udviklet med en klar vision om at skabe et fremtidssikret uddannelsesmiljø, hvor ansvarlighed i forhold til materialer er integreret i både arkitektur, konstruktion og bygningsdrift.

Byggeriet anvender blandt andet bærende limtræskonstruktioner, som bidrager til at lagre CO2 og dermed reducerer byggeriets samlede klimaaftryk sammenlignet med mere traditionelle konstruktionsløsninger. Samtidig har genanvendte materialer som fliser, brosten og øvrige belægninger spillet en central rolle i byggeriet og bidraget til at begrænse ressourceforbruget.

ThermoWood® kombinerer ressourcebevidsthed og ydeevne

Lunawood ThermoWood® fremstilles ved en termisk modificering, hvor træet udelukkende behandles med varme og damp. Processen foregår helt uden tilsætning af kemikalier og forbedrer træets egenskaber markant. Resultatet er træ med høj dimensionsstabilitet, lang levetid og stor modstandsdygtighed over for det danske vejrlig.

Den termiske behandling reducerer dertil træets fugtoptagelse, hvilket minimerer risikoen for vrid, revner og bevægelser i facadebeklædningen. Facadebrædderne til Campus Ordherred er malet i en smuk rød nuance, som bidrager godt til byggeriets samlede æstetik. På andre projekter anvendes Thermowood® i ubehandlet form, hvor det kun kræver minimal vedligeholdelse at bevare træets varme, gyldne udtryk.

Lunawood ThermoWood® fremstilles af nordisk træ og er FSC® (FSC-C102074) eller PEFC-certificeret, hvilket betyder at det stammer fra ansvarligt forvaltede skove og andre kontrollerede kilder. Spørg efter deres certificerede produkter.

Dertil kan materialerne bestilles med Svanemærke og Ecolabel, når kunde og projekt kræver dette.

Standard eller skræddersyet

Bergsten Timber tilbyder både standardprofiler og skræddersyede løsninger. Samarbejdet med den finske producent og med lokale produktionspartnere gør det muligt at levere specialprofiler og særlige overfladebehandlinger til både små og store byggerier.

"Vi arbejder tæt sammen med både arkitekter, entreprenører og bygherrer gennem hele projektforløbet. Det giver mulighed for at finde den løsning, der både teknisk og arkitektonisk passer bedst til det enkelte byggeri," siger Rolf Røikum.

Brandsikkerhed uden at gå på kompromis med designet

En væsentlig udfordring ved træbyggeri er ofte brandsikkerheden. Bergsten Timbers brandimprægnerede produkter matcher brandsikkerhedskravene. Produkterne har i forarbejdningen gennemgået en avanceret imprægnering, hvorved der opnås den nødvendige brandklassifikation uden at forandre træets naturlige udtryk.

Brandimprægneringen udføres af Danish Anti Fire, der anvender det danskudviklede, brandhæmmende middel Burnblock, som er Cradle to Cradle Gold-certificeret. Ved en højt specialiseret proces trykkes Burnblock under vakuum ind i træets cellestruktur. Denne proces giver uden brug af kemikalier træet en dokumenteret brandhæmmende effekt.  

“Vi arbejder med løsninger, hvor træet lever op til brandsikkerhedskravene uden at miste sine naturlige kvaliteter. Det er afgørende for at fremme træets rolle i fremtidens byggeri, at materialet kan konkurrere på niveau med andre løsninger,” siger Rolf Røikum.

Kort om Bergsten Timber

Bergsten Timber er specialiseret i træløsninger til professionelle byggerier og er officiel forhandler for finske Lunawood ThermoWood® i Danmark. Bergsten Timber leverer facadebeklædning, terrasseprodukter og specialløsninger til projekter over hele Danmark samt rådgiver arkitekter, entreprenører og bygherrer fra materialevalg til montering.

"Vi ser os ikke blot som leverandør af træ, men som en samarbejdspartner, der bidrager med viden, erfaring og rådgivning gennem hele processen. Det er med til at sikre de bedste løsninger for både bygherre og slutbruger," slutter Rolf Røikum.

Læs mere 

Referenceprojekter fra Bergsten Timber A/S

Nordborg Resort

Nordborg Resort

Nybygning | Nordborg | 1300 mio.kr

Nybygning af feriecenter/feriebolig i Nordborg med 440 lejligheder på 1 etage...

Ishøj Teater

Ishøj Teater

Nybygning | Ishøj | 55 mio.kr

Nybygning af teater svarende til 1 bygning i Ishøj på 1 etage. Selve byggerie...

KONG GAUERS GÅRD

KONG GAUERS GÅRD

Nybygning | Børkop | 167 mio.kr

Nybygning af plejehjem/plejecenter i Børkop med 79 lejligheder på 2 etager . ...

BOTILBUD HINGE

BOTILBUD HINGE

Nybygning | Kjellerup | 38 mio.kr

Nybygning af botilbud/bofællesskab i Kjellerup med 16 lejligheder på 1 etager...