Når rumdeling får møbelkarakter – Tré i DGI Huset Vejle

Annonce – Dato 22 okt 2026

I DGI Huset Vejle er en ældre bygning blevet renoveret med træ som et gennemgående element i indretningen. Fra reoler og vægbeklædning til glasvæggenes profiler og dørene langs gangarealerne går egetræets varme nuancer igen. Her har DEKO blandt andet leveret Tré fuldglasvægge med egefinerede profiler samt DEKO TD trædøre og overblokke med egefinerede overflader.

Mere end en rumgrænse

Langs gangen veksler glaspartier og trædøre med træbeklædte flader og åbne reoler. Dybde, nicher og hylder får træindretningen til at fremstå som et selvstændigt element i rummet. Vægforløbet får en møbellignende karakter, hvor rumdeling og opbevaring indgår i samme visuelle helhed.

Tré-profilerne følger indretningens materialelinje. Egefinerens synlige åretegning knytter glaspartierne til de tilstødende træflader, mens dørene med overblok viderefører træudtrykket over dørbladene.

To udtryk, samme sammenhæng

På træsiden indgår Tré glasvægge med egefinerede profiler. På den modsatte side ad gangen er udtrykket lysere med DEKO FG fuldglasvægge med hvide aluminiumprofiler. Begge systemer omfatter uklassificerede og brandklassificerede glaspartier.

DEKO TD trædøre går igen i begge systemer: med egefinerede overflader på træsiden og hvidmalede overflader på aluminiumsiden. Det giver hvert område sin egen karakter inden for en fælles indretning.

Hvide streger på gulvet i et gangareal minder om banemarkeringer. Det tilfører de renoverede kontorrammer et legende element og en visuel reference til idrætten.

Afgrænsede rum, åbne kig

Glasvæggene afgrænser kontorer og møderum og bevarer samtidig udsynet til gangarealerne. Flere steder går kigget gennem rummene og videre mod vinduerne. I et møderum fortsætter glasset omkring et hjørne og åbner for indkig fra to sider.

Træets sammenhængende flader og glassets transparens skaber dermed tydelige rumgrænser med visuel kontakt på tværs.

Giv dit næste projekt karakter med Tré

Vil du skabe rumdeling, der spiller sammen med resten af indretningen? Kontakt DEKO, og få rådgivning om mulighederne med Tré.

Referenceprojekter fra DEKO p|s

Tidl. Skt. Josephs hospital

Tidl. Skt. Josephs hospital

Udv.renovering | Aarhus C | 50 mio.kr

Udv.renovering af kontorbygning i Aarhus C med 10 lejligheder på 4 etager hvo...

Psykiatrisygehuset, GAPS

Psykiatrisygehuset, GAPS

Nybygning | Slagelse | 1200 mio.kr

Nybygning af laboratorium/forskning i Slagelse på 6 etager . Selve byggeriet ...

Furesø Rådhus
Lundgrens

Lundgrens

Hellerup

Advokatpartnerselskabet Lundgrens er flyttet ind i et nyt domicil på Tuborg...