Annonce – Dato 3 mar 2026
Fem år efter indflytning står KAB-Huset stadig som et godt eksempel på, hvordan gennemtænkte indretningsløsninger kan forme arkitekturen. Wallmakers powered by DEKO har i tæt samarbejde med Henning Larsen Architects leveret glasvægge i frasorteret fyrretræ specialudviklet til projektet. En løsning, der skaber varme, transparens og sammenhæng i et hus, der med sin DGNB Guld-certificering nu også er dokumenteret bæredygtigt.

KAB-Huset i København blev for nylig certificeret til DGNB Guld – en anerkendelse af et byggeri, hvor sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn er tænkt ind fra første streg. For Wallmakers er certificeringen samtidig en anledning til at genbesøge et projekt, hvor glasvæggene blev udviklet som en integreret del af arkitekturen. Her smeltede idé, materiale og håndværk sammen til noget særligt – og resultatet blev en historie om samarbejde, ansvarligt materialevalg og kompromisløs produktudvikling.
I husets atrium ligger ni møderum som et åbent “dukkehus” mod bygningens indre. Wallmakers leverede hertil glaspartier med trærammer fremstillet af frasorteret fyrretræ fra møbelindustrien. Træet blev sorteret, bearbejdet og sammensat til nye profiler – en løsning med synlig struktur og historie i årene, som reducerer ressourceforbrug og tilfører varme til rummene. Glaspartierne sikrer et generøst lysindfald og skaber sammenhæng mellem etager og funktioner. Systemet er modulopbygget og servicevenligt, så indretningen kan tilpasses over tid uden nedrivning – vigtige parametre i DGNB-certificeret byggeri, hvor ikke bare materialevalg, men også fremtidig anvendelse tæller.

Løsningen opstod i den tidlige dialog mellem Wallmakers og Henning Larsen Architects, hvor ønsket var materialer med lang levetid, lave vedligeholdelseskrav og et varmt, menneskeligt udtryk. Frasorteret fyrretræ blev nøglematerialet og dannede grundlag for et skræddersyet glasvægssystem, der kombinerer varme, fleksibilitet, transparens, og akustisk komfort.
Samarbejdet er et eksempel på, hvordan de stærkeste løsninger opstår i mødet mellem arkitektens vision og producentens produktforståelse – og viser, hvordan glasvægge kan understøtte både arkitektur, trivsel og bæredygtighed i moderne kontorbyggeri.

Siden KAB-Huset har Wallmakers powered by DEKO videreført erfaringerne i en række nye projekter – bl.a. hos Rockwool HQ, Danmarks Skibskredit, Hotel Frihavnen, Hans Just Pakhus, Haus og Julemærkefondens Hus.
På tværs af projekterne er ambitionen den samme: skræddersyede designs, transparens og rummelig forløb med kombinationen af træ og glas, ansvarlige materialevalg, høj håndværksmæssig detaljering og modulære løsninger, der kan leve op til lyd- og brandtekniske krav.
Vil du høre, hvordan vores glasvægssystemer i træ kan tilpasses dit næste projekt, så tag fat i Wallmakers for sparring allerede i de tidligere skitser. Se flere cases på wallmakers.dk.
Udv.renovering | Aarhus C | 50 mio.kr
Udv.renovering af kontorbygning i Aarhus C med 10 lejligheder på 4 etager hvo...
Produkt: DEKO FG Fire brandglasvæg
Nybygning | Slagelse | 1200 mio.kr
Nybygning af laboratorium/forskning i Slagelse på 6 etager . Selve byggeriet ...
Produkt: Deko fg fuldglasvæg
Produkt: Deko fg fuldglasvæg