Annonce – Dato 6 nov 2025
Hotel Frihavnen i København er et nyt, farverigt boutiquehotel, hvor dansk kvalitetshåndværk og gennemtænkte materialevalg går hånd i hånd. Bag de stilfulde trædøre og paneler står Wallmakers powered by DEKO, der har leveret en kundetilpasset løsning i bæredygtig Sipo Mahogni – nøje afstemt efter arkitektens vision.

Hotellet, hvis rammer er et ombygget pakhus i Nordhavnen, består af 28 værelser, der alle bærer præg af nøje udvalgte materialer, farver og design. Wallmakers er leverandør af de specialtilpassede døre og vægbeklædninger i mahogni – med klassiske Arne Jakobsen-greb og FSC-certificeret træ som fundament.
– Vi ønskede et hotel, hvor man kan lade sig inspirere af samspillet mellem inventar, vægge, døre og farver – og hvor kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd, siger medejer Iben Marburger Juul.

Wallmakers har stået for design, produktion og overfladebehandling af døre, vægpaneler og buede finérelementer. Valget faldt på mahognien for dens dybe farvespil og struktur, mens lakeringen blev udviklet specifikt for projektet til at give en højglansfinish – inspireret af skibslak, men uden de miljømæssige udfordringer.
Processen krævede stor præcision: at skabe ensartet udtryk på tværs af finér og massivt træ, skjulte karme, buede paneler og matchende døre. Resultatet fremstår som én helhed i kvalitet og design.

Alt træ i projektet stammer fra kontrollerede plantager, og dokumentationen sikrer sporbarhed og ansvarlighed i hele værdikæden.
Som en del af DEKO arbejder Wallmakers med udvikling af specialdesignede træ- og glasløsninger, hvor de mest succesfulde koncepter på sigt integreres i DEKOs standardsortiment.
Hotel Frihavnen er et eksempel på, hvordan bæredygtige materialer, gennemtænkt design og dansk håndværk kan gå op i en højere enhed – til inspiration for både arkitekter, bygherrer og indretningsfolk.
Vil du vide mere om Wallmakers’ skræddersyede løsninger i træ og glas? Besøg wallmakers.dk og se flere projekter og materialemuligheder.
Produkt: Deko fg fuldglasvæg