Mød BWT på Building Green, stand 21

Annonce – Dato 30 okt 2018

Bliv klogere på vores blødgøringsanlæg og de mange fordele ved BWT vand. Læs nedenfor hvorfor valget faldt på et blødgøringsanlæg fra BWT, da Akademisk Boldklub stod overfor en renovering og investering i et nyt vaskeri.

Da Akademisk Boldklub fik et BWT blødgøringsanlæg og sparede tid og penge med vand uden kalk

Med cirka 2000 brusebade og vask af bunkevis af kamptøj hver uge, er vandforbruget i den høje ende hos Akademisk Boldklub (AB), der har både amatører og professionelle sportsudøvere inden for idrætsgrene som fodbold, håndbold, tennis og cricket. Da klubben stod over for en renovering af deres varmtvandsbeholder, hvor man måtte udskifte varmelegemet grundet kalkaflejringer og havde en forestående investering i et nyt professionelt vaskeri, besluttede AB at etablere et blødgøringsanlæg fra BWT. Valget faldt på Rondomat Duo 10, der er baseret på ionbytterteknologien, der er meget brugervenlig, da anlægget alene skal tilsættes salt.

Mindsker vedligehold og øger levetiden

”Vores primære mål var naturligvis at reducere tidsforbrug, vedligehold og øge levetiden på alle vores VVS-installationer. Men det var naturligvis også vigtigt, at selve blødgøringsanlægget er nemt at drive. Vi bruger ca. ½ time hver 14. dag på at påfylde salt, så det er nemt og hurtigt. Allerede nu kan man se på vores perlatorer og luftblandere på armaturerne, at vi har fået blødgøringsanlæg, så der er ikke tvivl om, at vi kommer til at spare tid og penge på vedligehold og øget levetid,” siger Jan Lindgaard, der er halinspektør hos AB.

”Medlemmerne er jo også vores kunder og uden medlemmer ingen klub, så det betyder også noget, at medlemmerne oplever, at vi følger med tiden og giver vores faciliteter et løft. Når man først har prøvet at bade i blødgjort vand, så er det få, der ikke bliver begejstret over den oplevelse. Man sparer også på sæbe- og shampooforbruget med blødgjort vand,” forsætter Jan Lindgaard.

BWT Rondomat Duo-anlæg giver kunderne kort tilbagebetalingstid, når man ser på de besparelser, der er på både tidsforbrug til rengøring og drift samt reducerende omkostninger til vedligehold og ikke mindst længere levetid på alle installationer og armaturer m.v.

”Rondomat Duo 10 er et rigtigt godt anlæg til sportshaller, skoler og ejendomme med 100-200 lejligheder. Det monteres efter vandmåleren til bygningen og giver herefter blødt vand på alle tappesteder og i varmesystemet. Det er en meget enkel installation, som er nem at drive i større ejendomme,” slutter Christian Jensen, der er teknisk rådgiver hos BWT.

Læs mere om produktet og andre cases her

MØD BWT PÅ BUILDING GREEN, STAND 21

Referenceprojekter fra BWT Danmark

Grundfos – demineraliseringsanlæg
VEKS – katalystisk afiltning