Lavere energiforbrug uden legionella i vandet!

Dato: 3 okt 2016

Ny teknik forener energibesparelser og kamp mod legionella

Lavere energiforbrug uden legionella i vandet!

Lavere energiforbrug uden legionella i vandet!

I Danmark bekæmpes legionellabakterien i det varme vand med en konstant høj vandtemperatur. Det medfører et højt energiforbrug på grund af øget varmetab. Ny teknik forener energibesparelser og kamp mod legionella. Det kan lade sig gøre at spare energi ved at sænke temperaturen i varmtvandssystemer – uden at risikoen for legionella vokser.

I Danmark undgår man primært legionella i det varme vand ved at holde en høj vandtemperatur. Dette medfører et unødigt højt energiforbrug uden helt at løse problemet med legionella og andre bakterier i vandet. I Danmark smittes et stigende antal mennesker med legionella, der især rammer ældre og svækkede personer. I 2014 og 2015 er der påvist 150-200 årlige tilfælde af legionella smittede i Danmark, oplyser Statens Serum Institut.

Danish Clean Water i Sønderborg har udviklet deres NEUTHOX-teknologi, hvor man med en simpel proces med salt, vand og elektricitet helt kan fjerne biofilm og bakterier fra rør og vandssystemet i øvrigt. Teknologien gør det muligt at sænke temperaturen på det varme vand, hvilket giver en reduktion af energiforbruget på op til 15%.

- Det er oplagt at benytte teknologien i kommunale institutioner som ældrecentre, svømmehaller, skoler og daginstitutioner, større boligejendomme, hoteller og virksomheder indenfor fødevareproduktion samt i landbruget. Når man ikke længere skal tage hensyn til legionella og andre bakterier i vandet, kan man sænke temperaturen på det varme vand til 45 grader. Det giver store energibesparelser, siger direktør Lars Bendixen fra DCW, og han fortsætter: 

- DCW har bl.a. med stor succes hjulpet Mølleparkens Plejecenter i Sønderborg med bekæmpelse af legionella. Samtidig med vi beskytter beboerne mod legionella, har vi sænket varmeforbruget drastisk. Plejecenteret sparer kr. 18.000 om året, svarende til 6 ton CO2.

Undersøgelser har vist, at der i kontorbygninger er et spild på op til 90% på energiforbruget i det varme brugsvandssystem. I kontorbygninger er der ofte et stort energispild i forbindelse med at sikre, at der er varmt brugsvand ved håndvasken. Forbruget af varmt brugsvand er ofte relativt lille, og derfor bruges der megen overflødig energi på døgnet rundt på blot at holde vandet varmt. 

Mulighed for energitilskud

BWT og DCW samarbejder med Dansk Energirådgivning, og man forventer, at kunder vil kunne opnå tilskud svarende til op mod 20% af investeringen i denne energibesparelse. Energibesparelsen vil også medføre en reduktion af CO2-udledningen.

DCWs anlæg vil i Danmark blive markedsført eksklusivt under BWT’s brand og som en integreret del af BWT’s produktportefølje. Anlægget vil blive markedsført under navnet BWT SafeShower.

Nu kan man helt undgå problemer med legionella og samtidig reducere energiforbruget og spare penge. For virksomheder, institutioner og boligforeninger vil dette være en solid investeringscase.

For yderligere information kontakt venligst BWT:

E-mail: bwt@bwt.dk

Tlf.: +45 43 600 500

Yderligere information findes her: www.BWT.dk

Referenceprojekter fra BWT Danmark

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår