Forstå EN 16755 korrekt og undgå bål og brand

Annonce – Dato 21 Aug 2020

Facader beklædt med træ, der er brandimprægneret og ubehandlet, skal være sikret mod brand mange år ud i fremtiden. Derfor skal imprægneringen være vejrbestandig, så den ikke udvaskes. Men det er ikke nok at leverandøren viser dig en EN 16755-godkendelse. Du skal selv kontrollere, at resultaterne af både den accelererede vejrtest samt den efterfølgende hygroskopi- og brandtest fremgår af det samme dokument, som desuden skal være underskrevet og stemplet af Research Institutes of Sweden (RISE).

Når en leverandør af brandimprægneret træ lægger en EN 16755-godkendelse på bordet for at dokumentere brandimprægneringens vejrbestandighed, skal du som arkitekt, ingeniør eller bygherre spejde efter to detaljer. Er de i orden, har du intet at frygte.

en korrekt og gennemskuelig eN 16755-godkenelseJørgen Geel: ”En korrekt og gennemskuelig EN 16755-godkendelse er den eneste sikkerhed for, at det brandimprægnerede træ også kan hæmme brand langt ude i fremtiden”, siger projektchef Jørgen Geel fra Södra.

”For det første skal både resultaterne af den accelererede vejrtest og den efterfølgende hygroskopi- og brandtest fremgå af ét og samme dokument. For det andet skal dokumentationen være underskrevet og verificeret af RISE (Research Institutes of Sweden), som mig bekendt er Europas eneste akkrediterede certificeringsorgan med bemyndigelse til at godkende EN 16755-standarden”, fortæller Södras tekniske chef Jørgen Geel.

Ingen cherry picking – alle tests skal være med samme emne

”Det nytter med andre ord ikke, at man cherry-picker og fremlægger resultater fra tests, der er foretaget forskellige steder i verden. Det skal fremgå tydeligt, at det er det samme emne, der er testet hele vejen igennem og af samme testinstans. Ellers er det umuligt at bedømme, hvordan afprøvningen af det brandimprægnerede træ reelt er foregået”, siger Jørgen Geel.

Arkitekter og ingeniører er trods alt travle mennesker og har hverken tid eller lyst til gætværk. De skal kunne stole trygt på den dokumentation, som leverandører af brandimprægneret træ fremviser, og materialet skal være utvetydigt og let at gennemskue. Hvis vejrbestandigheden er testet helt efter forskrifterne, har leverandøren af træet intet at skjule og den involverede part i byggeriet intet at frygte.

RISE har testet og godkendt C260 Xteriør

Södras C260 Xteriør-brandimprægnerede træ har først gennemgået en accelereret vejrtest. Her udvælger RISE selv det brandimprægnerede emne, der skal testes i et specielt klimakammer, hvor det udsættes for den nøje foreskrevne mængde UV-lys og nedbør. Efter vejrtesten udsættes nøjagtig samme brandimprægnerede emne for en hygroskopi-test, for at dokumentere at fugtindholdet i træet højst er 28 procent. Er det højere, risikerer man udvaskning af brandimprægneringen, og testen er ikke bestået. Endelig bliver træet brandtestet for at måle, om det fortsat har de påkrævede brandhæmmende egenskaber. Södras dokumentation viser, at RISE har foretaget samtlige tests af det brandimprægnerede emne og endvidere som akkrediteret og uvildig instans har underskrevet og sat sit stempel. Med dette dokument i hånden har enhver der benytter C260 Xteriør-brandimprægneret træ, komplet sikkerhed for at alle krav til brandsikkerhed er opfyldt.

 Byggeriet Kronborg Strand er beklædt med C260 Xteriør-brandimprægneretKronborg Strand: Byggeriet Kronborg Strand er beklædt med C260 Xteriør-brandimprægneret Thermowood Fyr fra Södra. Standarden EN 16755 dokumenterer, at det brandimprægnerede facadetræ har bestået en accelereret vejrtest, der svarer til mange års vejrpåvirkning. Arkitekt: Arkitema, bygherre: PFA og PBU.

Polymerer binder brandimprægneringen til træets cellestruktur

C260 Xteriørs vejrbestandige egenskaber skyldes, at brandimprægneringsmidlet er beskyttet af særlige polymerer, der binder det permanent til træets cellestruktur. Dette bevirker, at selv ubehandlet træ kan klare rigtig mange års UV- og vejrpåvirkning og fortsat opfylde de strenge krav til brandsikkerhed.

Gennemskuelig og utvetydig dokumentation giver tryghed

Det er kombinationen af brandimprægneringens vejrbestandighed og den gennemskuelige og utvetydige dokumentation for EN 16755-godkendelsen som gør, at flere og flere arkitekter, ingeniører og bygherrer vælger C260 Xteriør-brandimprægneret facadebeklædning til byggeprojekter. I sidste ende er brandsikkerheden et spørgsmål om liv eller død, og som ansvarlig part i en byggesag skal man aldrig tage chancer.

Vil du vide mere om C260 brandimprægneret træ

Hvis du vil vide mere om de forhold, der gør sig gældende omkring brandimprægnering af træ, er du velkommen til at kontakte vores projektchef Jørgen Geel på 4848 8200. Du kan også læse mere på vores website www.sodra.dk

Södras EN 16755-godkendelse er stemplet og underskrevet af RISESödras EN 16755-godkendelse er stemplet og underskrevet af RISE.

Mere om produktet Brandimprægneret træ til interiør brug

Brandimprægneret træ til interiør brug

Södras C260 brandimprægnerede træ holder alle krav fra brandmyndighederne

Læs i detaljer om C260 brandimprægneret træ

Læs mere

ZIPZAP C260 undertag

ZIPZAP C260 undertag

Gør det let og hurtigt at lægge brandsikkert undertag

Læs mere

Referenceprojekter fra Södra Wood A/S

Geiserne i Horsens, opførelse af boliger

Geiserne i Horsens, opførelse af boliger

Nybygning | Horsens | 90 Mio.kr

Nybygning af boligbyggeri m.m. i Horsens med 40 lejligheder på 11 etager . Se...

Hotel Fårup, Fårup Sommerland, Blokhus

Hotel Fårup, Fårup Sommerland, Blokhus

Nybygning | Jammerbugt | 45 Mio.kr

I THY, et af Danmarks mest vejrbelastede steder, ligger Fårup Sommerland. Her...

CPH Village

CPH Village

Nybygning | København | 50 mio.kr

Södra har leveret facadebeklædning til Københavns største træboligbyggeri ...

Solsikkevænget 17-19

Solsikkevænget 17-19

Aarhus N

Fer og not med et twist - og minimalt spild Beklædningen er leveret i fald...

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår