Annonce – Dato 7 okt 2025
Når arbejdet foregår 254 meter over havet – over aktiv vejbane og skibsfart – er det forarbejdet, der afgør succesen: risikovurdering, 3D-design og klare sikkerhedsprocedurer. Hos Altrad Services A/S designer og planlægger vi specialløsninger, hvor sikkerhed, beregning og kundedialog bærer opgaven – også ved mindre opgaver, hvor lokationen stiller ekstraordinære krav.
Vi bygger stillads på Storebæltsbroens pylontop, fordi en pakning på hovedkablerne skal skiftes. På toppen er det ikke tilladt at forankre søjlestilladset i selve broen – derfor fastgøres det med wire til den eksisterende ”sadel”, som det enkelte hovedkabel hviler på.
“Det særlige ved opgaven er lokationen,” fremhæver Tony Nicolaisen, Teknisk chef. “Taber vi et emne fra 254 meters højde, bliver det til et livsfarligt projektil – og derfor skal vi have fuld kontrol over sikkerhed, design, faser og forberedelse, før første stilladsrør løftes.”
"De kritiske risici ved at bygge et stillads på toppen af Storebæltsbroen er vind, tab af genstande og personfald ved arbejde ud over rækværk. I de situationer arbejder vi med faldsikring, ligesom alt værktøj og udstyr gøres fast med sikkerhedsliner: alt fra stilladsdæk til små bolte, der fæstnes med håndledsstropper. Under opbygning og nedtagning er alle løse dele også sikret, så et pludseligt vindstød ikke kan sende dem i frit fald," forklarer Kenton Falcke, HSEQ Advisor.
“Vi tager aldrig mere udstyr med op, end vi kan gøre fast, og vi arbejder efter klare stopkriterier. Blæser det op, har montøren både ret og pligt til at stoppe arbejdet. Samtidigt får vi meldinger fra Storebælt ved kritiske forhold.
På denne opgave er tidsforbruget ikke et issue. Målet er, at intet bliver tabt, og at kunden får løst opgaven tilfredsstillende og sikkert.”
KLIK HER og udforsk selv 3D-materialet.
Specialløsningen på broen overskrider producentmanualen, hvorfor vi inddrager statiske beregninger og 3D-design.
“Jeg modellerer pylontoppen og stilladset, dimensionerer for last og vind op til 40 m/s efter kundens ønske og udarbejder tegninger til gennemgang med kunden,” fremhæver Tony. “Er der justeringer, koster de kun min tid. Derefter verificeres beregningerne af vores ingeniører i England.”
Resultatet er forudsigelighed i arbejdet:
Præcis stykliste, klar logistik og et stillads, der lever op til kravene første gang. Logistikken omfatter også afspærring på broen og brug af intern hejsekran til de sidste meter op i pylontoppen.
Kenton Falcke, Tony Nicolaisen og Thomas Lundsberg.
“Det, der virkelig skaber værdi, er, at kunden ser løsningen, før vi bygger – og at vi derfor undgår ombygninger på sitet,” påpeger Tony.
Kenton tilføjer: “Når tegning, risikovurdering og stopkriterier er på plads, kan arbejdet gennemføres uden unødige afbrydelser – og det kan både vi og kunden mærke i drift og budget.”
Kenton Falcke, HSEQ Advisor
Tlf.: 44 12 10 24 | kenton.falcke@altrad.com
Tony Nicolaisen, Teknisk chef
Tlf.: 48 80 08 82 | tony.nicolaisen@altrad.com