Bergsten Timber ”Vi vil være din foretrukne totalleverandør i træ"

Annonce – Dato 19 Apr 2022

Vi har siden år 2009 serviceret trælaster og den træforbrugende industri, udviklet en portefølje af samarbejdspartnere, leverandører og flere kommer til som gør at vi kan tilbyde produkter, ydelser og løsninger skræddersyet til markedet.

Bergsten Timber ”Vi vil være din foretrukne totalleverandør i træ

Bergsten Timber følger konstant udviklingen i markedet og branchen, hvor meget begynder med arkitekternes tanker og idégrundlag. Når rådgivningen er klaret og den optimale træbeklædning til facaderne er gjort bygbar, så er projekt-og trælastteamet klar med de mest attraktive priser.

Bergsten Timbers DNA er konstruktionstræet, men hvad enten det er dette eller træbeklædning, terrassebrædder, nyt hegn du er på udkig efter, så er det blot nogle få af de produkter vi kan hjælpe med. På trods af den Europæiske markedssituation er vi leveringsdygtige i en bred vifte af træsorter, overfladebehandlinger og leveringsmetoder. Bergsten Timber produkter, så tænker du træ der forhandles gennem din lokale trælast med vores brede sortiment.

Partnerskab med Protræ

Bergsten Timber har igennem tæt partnerskab med Protræ mulighed for at levere specialforarbejdede profiler, præcist efter mål, mængde og overfladebehandling. De forarbejder en bred vifte af træsorter såsom Fyr og Gran, Sibirisk Lærk, Europæisk Eg, Amerikansk Rød-og Hvideg, Western Red Cedar, ThermoFyr, ThermoGran samt ThermoAsk.

Hos Protræ er ingen ordre for lille eller for stor og kan kunden tegne et profil, kan de højst sandsynligt tilbyde dette. Det giver stor fleksibilitet mod kundernes ønsker om ikke kun at vælge standardløsninger.

For at kunne servicere Bergsten Timbers kunder bedst og hurtigst muligt lagerfører de et bredt udvalg af konceptvarer. Deres lagervarer spænder bredt og indeholder blandt andet lodret og vandret malet beklædning i forskellige profiler, ThermoFyr-og Gran til både facade og terrasse, malede udhængsbrædder mv.

Bergsten Timber sørger altid for at have fyldt op på lageret, så kort leveringstid er til stede, så de genkendelige Protræ lastbiler kommer forbi trælasten flere gange ugentlig.

Bergsten Timbers DNA er konstruktionstræet

”Njordrum WOODS” facadebeklædning

En rejse der begyndte for få år tilbage hvor Njordrums ambition var at skabe arkitektur der trækker naturen med ind i husene og menneskene med ud i naturen. Den unikke facadebeklædning der går under navnet ”Njordrum WOODS” er en harmonisk komponeret lodret træbeklædning med profiler i varierende bredder – eller det er i hvert fald hvad man umiddelbart oplever. I virkeligheden består hele facaden af – dog ikke et – men blot to unikke facadeprofiler.

Profilerne er designet med en primær og sekundær flade, således vendbare, for dermed, med de kun to forskellige profiler, at kunne have hele fire forskellige forsider at komponere facaden med. De asymmetrisk placerede spor på langs af profilernes sider skaber den ønskede effekt på facaden, og der er samtidigt skabt et højkvalitets- og rationelt producerbart produkt til markedet generelt.

Læs mere om Njordrum her

I takt med at byggeriet bliver grønnere og mere bæredygtigt, bliver træ en større og større naturlighed. Bergsten Timber ser i stigende grad projekter med træfacader eller indvendig beklædning i træ. Her er brandkravene ved anvendelse af træ en af de helt afgørende faktorer. Brandimprægnering af træ har aldrig været mere aktuelt – og er oftest den eneste løsning for at kunne opfylde brandkravene når der bygges med træ. Bergsten Timber er derfor glade og stolte af at kunne tilbyde udvalgte produkter brandimprægneret iht. gældende standarder.

Burnblock® brandimprægnering

Bergsten Timber samarbejder med Danish Anti-fire, der anvender brandimprægneringsmidlet Burnblock®, som pt. er det eneste Cradle to Cradle Certificerede produkt, der har opnået Guld niveau på det europæiske marked.

Bergsten Timber træ, facade, c2c produkter

Burntwood - specialforarbejdede profiler med brændt overflade

Bergsten Timber har de seneste år samarbejdet med Burntwood. Det har allerede båret frugt på projektmarkedet med de muligheder for at tilbyde og sælge de specialforarbejdede profiler med brændt overflade. En gammel japansk teknik, der igen har fået stor opmærksomhed i byggeriet. Sukkerstofferne i de yderste lag brændes væk, og dermed fjernes grobunden for skadelige mikroorganismer. Et fantastisk alternativ til alle de øvrige unikke overfladetyper i Bergsten Timbers brede sortiment.

Bergsten Timber forhandler Norrlands produkter

Når indeklima, æstetik og kvalitet er i højsædet, er gulve samt væg-/loftpaneler fra Norrlands trä det helt rigtige valg. Bergsten Timber forhandler Norrlands produkter i Danmark, og da råvarerne kommer fra de mellem- og nordsvenske skove er den høje kvalitet sikret. Norrlands unikke overfladebehandling gør også, at panelerne er i absolut topklasse og tildelt indeklimamærket, altså det sikre valg til sundt indeklima i boligen.