Belægningsklinker - Ny inspirationsavis fra Steffen Sten på gaden

Dato: 10 sep 2020

I samarbejde med leverandøren ABC Klinkergruppe har Steffen Sten udgivet en ny inspirationsavis med idéer, impulser og innovation, der særligt henvender sig til arkitekter. De nye flotte referenceprojekter omfatter bl.a.:

KUA – Karen Blixens Plads

Klinker: Cremehvid klinke i københavnerformat: 222/71/71 mm Karen Blixens Plads er et nyt byrum på Københavns Universitet (KUA), der med sine ca. 20.000 m² en af Københavns største offentlige pladser. Pladsen ligger mellem de nybyggede universitetsbygninger KUA og naturreservatet Amager Fælled, en hybrid af både park og plads i ét, arrangeret som en overlejret overflade af bakker og dale, belagt med smukke teglklinker i en cremehvid farve, som matcher bygningernes vægbeklædning.

  • Arkitekt: COBE Architects
  • Udførende: P P Landskab
  • Foto: Kirstine Autzen

Karen Blixens Plads er et nyt byrum på Københavns

OBC Odense Banegårdsplads

Klinker i specialformat i 5 farver og 12 forskellige blandingsforhold: 296/71/71 mm En ny port til Odense, der binder byen og banegården sammen. Odense Kommune ønskede ganske store forandringer i området foran Odense Banegård Center: Der skulle skabes en imødekommende plads for brugere af den kollektive trafik og besøgende til Odense, der kommer med tog.

Pladsen foran banegården skulle være æstetisk flot, med et karakteristisk design i belægning, træer og moderne byrumsinventar, der gør det rart at opholde sig i området. Letbanens syv meter brede spor vil kun være synligt som en svag markering i belægningen og vil ligne et bredt fodgængerstrøg. De trafikale områder på pladsen er yderligere markeret i valget af materialer. På fodgængerområdet ligger et kunstnerisk tæppe af teglklinker i forskellige farver og forskellige blandingsforhold, og kørebanen er belagt med en lys granit, som står i diskret kontrast til klinkebelægningen

  •  Arkitekt: Niras
  • Udførende: Barslund
  • Foto: Kirstine Autzen

Foto: Kirstine Autzen

Aarhus Universitet / AU Health

Klinker: Solera og Atlanta i standardformat: 215/105/52 mm

Skou-Bygningen (AU Health) modtog for nylig Aarhus Kommunes arkitekturpris for godt og smukt nybyggeri. I den forbindelse blev også den mønstrede belægning, der er skabt af kunstner Leif Kath og projekteret af Møller & Grønborg nævnt. Bygningen er tegnet af Cubo Arkitekter for Bygningsstyrelsen. Steffen Sten stiftede bekendtskab med Leif Kath i forbindelse med hans samarbejde med CUBO arkitekter og Møller & Grønborg landskabsarkitekter i forbindelse med de udendørs klinkebelægninger og renoveringer og nybygninger på Aarhus Universitet.

Et samarbejde, som mundede ud i nogle flotte ”værker” med teglklinker – en alternativ måde at anskue pladser til ophold og adgang på.

  • Arkitekt: Møller & Grønborg
  • Udførende: Søborg brolægning
  • Foto: Kirstine Autzen

Skou-Bygningen (AU Health) modtog for nylig Aarhus Kommunes arkitekturpris for godt og smukt nybyggeri

Hent avisen her.

Firmaprofil

Steffen Sten har beskæftiget sig med salg af klinker til både store og små projekter siden 1997. Steffen Sten ønsker at give den bedst mulige service til deres kunder, om det gælder de store entreprenørprojekter eller den private havebelægning. Det er mange gange i opstartsfasen, at projektets færdige kvalitet bliver grundlagt. I denne fase kan Steffen Sten tilbyde råd og vejledning omkring materialevalg, dimensionering og valg af overflade.

Se en film her

Yderligere information: www.steffensten.dk, tlf. 6591 6430.

Referenceprojekter fra Steffen Sten

KUA – Karen Blixens Plads

KUA – Karen Blixens Plads

Anlægsarbejde | København S | 80 Mio.kr

Anlægsarbejde af universitet i København . Selve byggeriet er påbegyndt juli ...

Klimabyen Middelfart

Klimabyen Middelfart

Anlægsarbejde | Middelfart Kommune | 25 Mio.kr

Anlægsarbejde af boligbyggeri m.m. i Middelfart Kommune . Selve byggeriet er ...

Silkeborg gågade

Silkeborg gågade

Anlægsarbejde | Silkeborg | 32 mio.kr

Anlægsarbejde af trafik & kommunikation i Silkeborg . Selve byggeriet er påbe...

Byens Bro – Odense

Byens Bro – Odense

Anlægsarbejde | Odense Kommune | 116 Mio.Kr

Anlægsarbejde af trafik & kommunikation i Odense Kommune . Selve byggeriet er...