Annonce – Dato 19 maj 2022
Bebyggelsen på Kronløbsøen får altaner fra den nordjyske producent Hi-Con

Når det nye ø-kvarter ’Kronløbsøen’ i Københavns Nordhavn står færdigt, er det med altaner i ultra højstyrkebeton (UHPC). Hi-Con skal i 2022 levere og montere 220 altaner med indstøbte teglskaller til Nordhavnens nye ø. Montagen af elementerne er allerede påbegyndt. Hi-Cons gode samarbejdspartner RG stålbyg står for montagen.
Bag det nye ø-kvarter står projektselskabet Kronløbsøen Projekt P/S, det er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S og COBE og opføres af NCC Danmark. Det imponerende projekt skal færdiggøre visionen for Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn – en vision som Hi-Con glæder sig over at få lov til at bidrage til.

Valget af Hi-Con som underentreprenør bunder blandt andre i totaløkonomiske overvejelser, hvor både tid og praktik står som væsentlige faktorer. Når Hi-Con indgår som underentreprenør i et byggeprojekt tilbydes kunderne en samlet pakke af rådgivning, projektering, fremstilling, levering og slutteligt montering af elementerne. Således kan Hi-Con spare sine kunder for unødvendige entrepriseskel og dermed den ekstra tid og ressourcer, der ofte er forbundet med håndtering og koordinering af flere underentreprenører.
Elementer i ultra højstyrkebetonSelvom byggeriet skal stå færdigt med 220 altaner i ultra højstyrkebeton, bliver altanerne leveret i 305 altanelementer, som hver består af én altanplade og tre brystninger med indstøbte teglskaller på ydersiden.
Grundet altanernes længde og udformning vil nogle af altanerne blive opdelt i flere elementer og efterfølgende sammensat under montagen.
Altanerne måler op til 13 meter i længden og 4,5 meter i dybden, mens flere af altanerne går om hjørnerne på bygningerne. Selve altanbunden vil blive fremstillet med en pladetykkelse på 100 – 125 mm og støbt i grå ultra højstyrkebeton.
Hi-Con er utroligt stolte af at bidrage til endnu et klimabevidst kvalitetsbyggeri i dette område. Som nabo til Kronløbsøen ligger Fortkaj, som for nyligt stod færdigt som DGNB-guld certificeret projekt.
Yderligere information: www.hi-con.dk, tlf. 98 28 37 20.
Anlægsarbejde | Aarhus | 90,5 mio.kr
Anlægsarbejde af boligblokke i Aarhus . Selve byggeriet er påbegyndt juli 202...
Produkt: Altaner i ultra højstyrkebeton
Nybygning | Aalborg | 230 mio.kr
Nybygning af boligblokke/lejligheder svarende til 3 bygninger i Aalborg med 1...
Produkt: Altaner i ultra højstyrkebeton