Tæt dialog med rådgiverne skaber værdi i køkkenprojekter

Annonce – Dato 6 jun 2025

Svane Køkkenet har gode erfaringer med at holde tæt kontakt til rådgivere fra de indledende tanker til færdigt byggeri.

Svane Køkkenet har gode erfaringer med at holde tæt kontakt til rådgivere

Når køkkener skal defineres i et byggeprojekt, er det afgørende at vælge en leverandør med styr på produktion, dokumentation og økonomi. Mange rådgivere henvender sig til Svane Køkkenet for at få indblik i løsninger, materialer og proces. Producentens erfaring er dog, at selve samarbejdet ofte er lige så afgørende for projektets succes som de tekniske specifikationer.

“Vi bliver ofte inviteret ind i entrepriser, fordi vi arbejder ansvarligt med produktion, logistik og dokumentation af vores initiativer. Det gode samarbejde kan være sværere at måle – men det er ofte dét, der gør forskellen og skaber langvarige relationer,” siger Lars Nordlund, erhvervschef hos Svane Køkkenet Glostrup.

Mange rådgivere henvender sig til Svane Køkkenet for at få indblik i løsninger, materialer og proces

Samarbejde forudser udfordringer

Samarbejdets værdi blev tydelig, da et boligselskab i Ringsted skulle udskifte 130 køkkener i udlejede boliger. For at undgå genhusning blev der fra start samarbejdet tæt med rådgiverne.

Et konkret greb var at trække de eksisterende komfurer ud i rummet, så beboerne kunne fortsætte madlavningen under installationen. Da nye rør skulle føres ind, opstod uforudsete udfordringer under gulvniveau.

“Vi var i løbende dialog med både byggeleder og rådgiver, hvilket betød, at vi kunne finde løsninger, der passede ind i økonomistyringen. Det gjorde, at alle parter stod stærkere, da udfordringerne opstod,” fortæller Lars Nordlund.

Svane Køkkenets projektledere er som minimum på byggepladsen én gang om ugen. Den tætte tilstedeværelse gør det muligt at handle hurtigt og undgå forsinkelser. I et projekt med 268 nye boliger blev det opdaget, at afløbene i de første 20 boliger var installeret forkert i forhold til tegningerne. I stedet for at ændre rørene, tilpassede Svane hurtigt produktionen, så de første køkkener blev leveret med justeringer. I resten af boligerne blev installationen herefter tilpasset, hvilket sparede bygherre for både tid og ressourcespild.

Nu er Svane Køkkenet involveret i det næste byggeri på grunden – et direkte resultat af det tætte og løsningsorienterede samarbejde.

Personlighed i køkkenetCirkulær tankegang og materialevalg

Personlighed i køkkenet

Gennem mange års arbejde med projektbyggeri har Svane Køkkenet opbygget både indsigt og erfaring. Det klassiske lysegrå og hvide udtryk dominerer fortsat, men der ses en tydelig bevægelse mod større individualitet.

“Købere og lejere lægger i stigende grad vægt på boligernes materialevalg og æstetik. Alligevel ser vi ofte, at køkkenet først prioriteres sent i processen – selvom det er en af de mest synlige og værdiskabende dele af boligen,” siger Lars Nordlund.

Jo mindre projektet er, desto mere plads er der typisk til æstetiske valg og personlighed. Det er her, Svane ofte leverer stærke løsninger – eksempelvis med farver eller det klassiske udtryk i Snedker-serien.

Svane Køkkenet arbejder løbende på at øge mulighederne for materialecirkulation

Cirkulær tankegang og materialevalg

Mange boligforeninger viser stigende interesse for Svane Køkkenets INFINITY-serie, som er skabt med fokus på genanvendte materialer og en ansvarlig tilgang til ressourceforbrug. Serien produceres af spånplader med op til 90 % genanvendt træ – bl.a. fra tidligere køkkener.

Det gør den særligt velegnet til byggerier, hvor lavt ressourceforbrug og materialegenbrug vægtes højt. Svane Køkkenet arbejder løbende på at øge mulighederne for materialecirkulation, så produkterne kan få flere liv – både som funktionelle elementer og som råmateriale i nye løsninger.

Tendensen går mod mere variation i farverne – dog stadig inden for rolige og tidløse rammer. Jordfarver, dæmpede toner og strukturer vinder frem, mens markante nuancer vælges med omtanke. Den mintgrønne fra VISION PURE-serien er blandt de mest efterspurgte farver netop nu.

Svane Køkkenet udvider løbende paletten for at imødekomme bygherres og rådgiveres ønsker. Her er den tætte kontakt igen en fordel – det er i dialogen med arkitekter, entreprenører og udviklere, at det endelige udtryk formes.

Uanset farvevalg produceres alle låger og korpusser i solide spånpladeløsninger. Det giver den robuste kvalitet og lange levetid, Svane Køkkenet er kendt for. Produkternes holdbarhed strækker sig ofte over 30 år og er skabt med henblik på langvarig funktionalitet – og muligheden for at indgå i nye kredsløb bagefter.

Svane Køkkenet Glostrup beskæftiger 110 medarbejdere og driver ni butikker på Sjælland

Om Svane Køkkenet Glostrup

Svane Køkkenet Glostrup beskæftiger 110 medarbejdere og driver ni butikker på Sjælland. Afdelingen for projekt- og erhvervskunder betjener målrettet professionelle aktører som boligforeninger, entreprenører, typehusfirmaer og lokale håndværkere – altid med fokus på arkitektonisk kvalitet, fleksibel produktion og en helhedsorienteret proces.

Yderligere information: Lars Nordlund, e-mail: lnl@svane.com, tlf.: 25250118.