Annonce – Dato 9 maj 2025
Svane Køkkenets projektledere følger kundernes byggerier tæt, så de kan give store besparelser med i prisen.
Når man opfører 268 nye boliger, vil der ske fejl undervejs. Det var da også tæt på at gå galt i et nyt projektbyggeri, men Svane Køkkenets projektleder opdagede problemerne under gennemgangen af de første 20 boliger. Afløbene til de nye køkkener sad forkert i forhold til tegningerne, så man enten skulle ændre i installationerne eller køkkenerne.
“Vi ændrede hurtigt i vores produktion til de 20 boliger, så det kunne gå op uden problemer på pladsen. Alle efterfølgende boliger blev forberedt korrekt, så der ikke blev spildt tid eller penge på fejl,” forklarer Lars Nordlund, erhvervschef hos Svane Køkkenet Glostrup.
Kunden forbereder nu et tilstødende projektbyggeri, og her skal der ikke gå nær så meget tid med at indhente tilbud. Selvom det er muligt at få billigere priser, kan besparelsen hurtigt blive ædt op af fejl og forsinkelser. Det ser man på flere aktuelle projekter, hvor Svane Køkkenet er bedt om at finde en løsning, efter at andre leverandører har givet op.
“Her er det ikke nok at forholde sig til køkkener som produkter. Tid er penge. Derfor gennemgår vi tegninger og planer på kryds og tværs med byggelederne,” siger Lars Nordlund.
Han understreger, at det er en stor fordel for alle involverede, at man følger tilgangen fra begyndelsen. Hemmeligheden bag de succesfulde projekter er, at Svane Køkkenets projektledere som minimum er på byggepladserne én gang om ugen.
Når der opstår problemer, kan de rykke ud til møder samme dag på sjællandske byggerier, så de kan hjælpe med at undgå forsinkelser. Når Svane Køkkenet overtager opgaven efter en konkurrent, giver det dog ofte både unødvendig travlhed i produktionen og ventetid på byggepladsen.
Den tætte kontakt til projektbyggerier giver Svane Køkkenet et godt indtryk af, hvad der rører sig i dem. Det er stadig de hvide og lysegrå køkkener, der dominerer markedet, når byggerierne er færdige. Men mange udviklere og bygherrer har mod på farver, og nogle får dem også trods entreprenørens hårde prioritering.
“Købere og lejere kigger jo meget på, hvad der er i boligerne. Så der er et paradoks i, at inventaret til blandt andet køkkenerne er noget af det, der sættes penge af til sidst,” siger Lars Nordlund.
Valget af former og farver afhænger meget af den enkelte bygherre og styringen af deres projekter. Mange boligforeninger går i dag efter et køkken med farver. Hos dem er Svane Køkkenets cirkulære køkkenserie, INFINITY, særligt populær, fordi den både har moderne farver og passer ind i deres mål om ansvarlige byggerier og renoveringer.
Personligheden og farverne får bedst plads i de mindre projekter, som tæller helt ned til en håndfuld køkkener. Her er udviklere og bygherrer ofte mere involverede i processen og har lettere ved at få de ønskede køkkener. Mens nogle går efter de friske farver, vælger andre det klassiske udtryk i Svane Køkkenets Snedker-serie, som tilbyder eksklusivt design og fingertappede egetræsskuffer.
Det stigende salg af køkkener med farver dækker især de mere dæmpede jordfarver. Men også en mere vovet farve som mintgrøn i Svane Køkkenets VISION PURE-serie er blevet meget populær. Nu er Svane Køkkenet på vej med nye farver, som giver arkitekter og bygherrer endnu flere muligheder for at sikre personlighed i køkkenerne.
Svane Køkkenet producerer alle låger og korpusser af spånplader. Det giver stærke køkkener med en holdbarhed på mindst 30 år. Når de skal udskiftes, kan de blive til nye køkkener, som det sker med den cirkulære køkkenserie, INFINITY. INFINITY består af 90 % genanvendt træ, så den er meget populær i projekter, hvor arbejdet med ansvarlighed både skal dokumenteres og kommunikeres.
Lågerne på INFINITY har et spraglet udtryk, som viser strukturen i spånpladerne. De fås i tre forskellige lak-farver, som fremhæver strukturen på hver deres måde. En fjerde farve er under udvikling. Svane Køkkenet er også på vej med fire nye farver til deres populære melaminlåger.
Svane Køkkenet Glostrup har 110 medarbejdere og driver på Sjælland ni butikker. Koncernen har en veldrevet afdeling for projekt- og erhvervsmarkedet, som målrettet betjener professionelle kunder som boligforeninger, typehusfirmaer, entreprenører og lokale håndværkere.
Yderligere information: Lars Nordlund, e-mail: lnl@svane.com, tlf.: 25250118.
Hvor korpus er lavet af enten spånplade med melamin eller malet MDF