Rensning af regnvand kræver mere end én løsning

Annonce – Dato 22 okt 2026

Nye rensesystemer fra Wavin til det danske marked

I forbindelse med det stigende fokus på miljøskadelige stoffer i søer, vandløb, hav og grundvand er rensning af regnvand kommet endnu højere på dagsordenen for kommuner og bygherrer.

Traditionel sedimentation er ikke nødvendigvis tilstrækkelig i alle projekter. Derfor har Wavin lanceret en række nye renseløsninger, der kan tilbageholde forskellige typer forurening og bidrage til at reducere belastningen af recipienter.

God regnvandshåndtering

”Når vi taler om regnvand, handler meget af diskussionen naturligt om vandmængder og kapacitet. Men vandkvaliteten er også en vigtig del af regnvandshåndteringen. Regnvand fra tage, veje og andre befæstede arealer kan indeholde sand, sediment, metaller og mange andre forurenende stoffer. Derfor handler god regnvandshåndtering ikke kun om at transportere, forsinke eller magasinere vandet, men også om at vurdere, om der er behov for rensning”, siger Mathias Costea Poulsen, nordisk produktchef for regnvandshåndtering (UCR).

”Som produktchef for regnvandshåndtering oplever jeg stor interesse i hele Norden for netop dette område. Der findes ikke én løsning, der passer til alle projekter. Det afgørende er at forstå det konkrete opland, forureningsbelastningen og rensekravene, før den rette løsning vælges. Vores mål er at kunne tilbyde løsninger til forskellige rensebehov og projekttyper. Med vores kompakte løsninger kan regnvandsrensning også integreres i tætbebyggede områder, hvor pladsen er begrænset”, lyder det fra Mathias Costea Poulsen.

Løsninger til danske forhold

Wavins nye rensesystemer er udviklet og testet i Tyskland og introduceres nu på det danske marked. Produkterne er udviklet til forskellige rensebehov, herunder tilbageholdelse af partikler, sediment og udvalgte partikelbundne eller opløste stoffer. De kompakte løsninger kan anvendes i projekter, hvor pladsen til traditionelle regnvandsbassiner er begrænset.

”Vi ser en stigende efterspørgsel efter løsninger, der kan rense regnvand i byområder, hvor der ikke er plads til store anlæg. Vores kompakte renseløsninger giver rådgivere og bygherrer flere muligheder for at tilpasse regnvandsrensningen til pladsforholdene og rensekravene i det konkrete projekt”, fortsætter Mathias Poulsen.

Løsningerne er testet efter relevante tyske standarder og testmetoder. Testresultaterne udgør et dokumenteret grundlag for projekteringen, mens valg og dimensionering fortsat skal ske ud fra lokale regnforhold, oplandets belastning og projektets konkrete rensekrav.

Kompakt løsning med dokumenteret effekt

Renseløsningen Certaro Lamella HDS er relevant i tætbebyggede områder som København og Aarhus, hvor pladsen til store regnvandsbassiner er begrænset, og hvor bygherrer og kommuner søger effektive, pladsbesparende alternativer. Certaro Lamella HDS kombinerer hydrodynamisk separation og lamelsedimentering i en kompakt løsning, der er udviklet til høj tilbageholdelse af både grove og fine sedimentpartikler.

”Vi vil fortsat udvikle løsninger, der gør det muligt at integrere effektiv regnvandsrensning i projekter, hvor pladsen er begrænset. Det handler om at forstå oplandet og rensebehovet og derefter vælge den løsning, der passer til det konkrete projekt”, afslutter Mathias Poulsen.

Hent brochuren om Wavins renseløsninger her

Yderligere information: Wavin - Solide løsninger til bygge- og infrastrukturen i Danmark, tlf. 86 96 20 00.