Annonce – Dato 12 jun 2025
Overfladebelægning med knust glas og Vegecol har stort potentiale.
Stier med overfladebelægning af knust genbrugsglas og DOB’s plantebaserede bindemiddel Vegecol.
Der er ingen fare for punkteringer eller skader på de flotte stier omkring Meldgaard Holdings nyopførte multihal ved koncernens hovedkontor i Aabenraa. Heller ikke selv om stiernes overflade består af knust genbrugsglas. Glasset er nemlig brændt og knust i småstykker og udlagt på DOB’s transparente og plantebaserede bindemiddel Vegecol. Resultatet er en belægning, der changerer smukt i sollyset, når strålerne rammer de forskelligfarvede glasstykker.
Glasset stammer fra gamle vinflasker og syltetøjsglas, der normalt knuses til fint materiale til brug for overfladebehandling og sandblæsning. Den proces håndteres i forvejen af Meldgaard, der opererer inden for transport, affaldshåndtering, genbrug og handel. Derfor havde virksomheden også adgang til så stor en mængde glas, at idéen med hjælp fra DOB kunne føres ud i livet.
Der er tale om glas fra gamle vinflasker og syltetøjsglas, som er knust i en passende fraktion.
Stierne omkranser den multihal, som Meldgaards medarbejdere fik i julegave sidste år. I hallen kan de frit spille padel, pickleball eller badminton, ligesom der er fitnessfaciliteter og god plads til hygge og andre fællesaktiviteter. Medarbejderne tog hallen i brug i december, mens omgivelserne måtte vente, til vejrudsigten meldte forår.
”Fordi vores multihal er opført med fokus på bæredygtighed – med træ som gennemgående materiale og sedumtag – var det naturligt at føre de grønne tanker videre uden for hallen. Her så vi gode muligheder i at give vores genbrugsglas et nyt liv,” forklarer direktør i Meldgaard Holding Line Meldgaard.
”Gennem en fin dialog med de dygtige folk hos DOB kom vi frem til denne flotte løsning med deres plantebaserede bindemiddel, som sørger for at glasset bliver liggende. Vi er meget tilfredse med resultatet og samarbejdet med DOB, og vi overvejer at lave flere stier med samme overfladebelægning,” fortæller direktøren.
Det transparente bindemiddel lader tilslagsmaterialets farver og farvespil træde frem.
Hos DOB ser salgschef Charlotte Nyeng også et stort potentiale i det lidt utraditionelle materiale, som hun er glad for, at Meldgaard havde lyst til at afprøve på egen grund.
”Det giver en virkelig dekorativ overflade med et levende spil, som sikkert også kan varieres på et utal af måder med forskellige farver glas. Vi har tidligere arbejdet med glas i overfladebelægning til stier, men her har glasset været iblandet stenmateriale, så nu ser vi frem til at samle erfaringer fra dette spændende projekt med rent glas i kombination med Vegecol,” forklarer hun med henvisning til, at stierne ved Meldgaard på nuværende tidspunkt blot har været i brug i lidt over en måned. Ved løbende eftersyn vil DOB foretage vurderinger af glassets vedhæftning og styrke under reel brug gennem længere tid.
”Vegecol er velegnet til stier og pladser, hvor der ikke er tung trafik. Fordi det er gennemsigtigt, kan stenenes – og her glasfraktionernes – naturlige farver træde klart frem i overfladen. Den store fleksibilitet giver mange muligheder for at tilpasse overfladebelægningen til omgivelserne. I Meldgaards tilfælde var omgivelserne deres flotte multihal, som der også ligger mange grønne tanker bag. Her passede vores vegetabilske bindemiddel perfekt ind i samspillet med genbrugsglasset fra Meldgaards egen produktion,” påpeger Charlotte Nyeng.
Salgschefen fra DOB uddyber afslutningsvis, at Vegecol udleder op mod 70 % mindre CO2 end de traditionelle bindemidler. Det skyldes, at planterne – som Vegecol udvindes af – under deres vækst optager CO2, der efterfølgende bliver bundet i overfladen i hele dens levetid.