Annonce – Dato 16 sep 2025
Bæredygtighed har været omdrejningspunktet for VELUX LKR Innovation House.
DOB har udlagt ca. 800 m2 overfladebelægning på forplads og stier ved VELUX LKR Innovation House. Projekt: VELUX LKR Innovation House. Foto: Adam Mørk.
Lidt over to år har det taget at omdanne en 30 år gammel trælagerbygning i Østbirk til et moderne innovationscenter, VELUX LKR Innovation House, hvor ca. 500 medarbejdere i dag arbejder med udvikling af nye løsninger til fremtidens byggeri. Projektet er realiseret i samarbejde med Praksis Arkitekter, Søren Jensen rådgivende ingeniører, DETBLÅ landskabsarkitektur og KG Hansen som entreprenør.
Transformationen er foregået med stor respekt for såvel fortiden som klimaet, idet en stor mængde eksisterende materiale er restaureret og genanvendt, og nye materialer er i høj grad produceret lokalt. Det gælder også omkring den imponerende træbygning, hvor DOB har udlagt ca. 800 m2 overfladebelægning på forpladsen og de stier, der leder fra parkeringsområdet derhen.
”Overfladebelægningen binder det hele flot sammen på en meget naturlig måde.” Projekt: VELUX LKR Innovation House. Foto: Adam Mørk.
”Vi er meget tilfredse med det arbejde, DOB har udført, og slutresultatet, der binder det hele flot sammen på en meget naturlig måde. Både i forhold til bygningen og de bede, vi har fået anlagt. Overfladebelægningen var den helt rigtige løsning hertil, hvor vi gerne vil undgå en mørk asfaltoverflade og løse sten fra grus,” fortæller facility manager i VELUX Global Real Estate & Facility Services Martin Lyskjær Nielsen, som har været involveret i projektet.
Det er tegnestuen DETBLÅ, der har stået for udformningen af landskabsarkitekturen omkring innovationscentret, og KG Hansen, der som entreprenør har varetaget udvælgelsen af og kontakten til underleverandørerne. Alt sammen med et meget konkret ønske fra bygherren, VELUX Gruppen: Maksimalt fokus på bæredygtighed og autenticitet.
I forhold til overfladebelægningen kommer det til udtryk i de valgte materialer: DOB’s plantebaserede bindemiddel Vegecol kombineret med lokale skærver i fraktionerne 5/8 mm og 2/5 mm. Også beplantningen består af oprindelige arter i form af buske og bundplanter, der har hjemme i Søhøjlandet, og som fremmer biodiversiteten.
De lokale skærver kommer til deres ret i DOB’s transparente og plantebaserede bindemiddel Vegecol. Projekt: VELUX LKR Innovation House. Foto: Adam Mørk.
”Vi ønskede en fast overflade med et naturligt udtryk, der er god at gå på, og som kan modstå regnskyl, uden at der opstår huller. Og det har vi fået med overfladebelægningen fra DOB, som vi med stor sandsynlighed kan indtænke i andre VELUX projekter, hvor udtryk og bæredygtighed skal gå hånd i hånd. Det er ganske vist hverken den billigste eller den nemmeste løsning, men overfladebelægningen giver mening her i den samlede historie om VELUX LKR Innovation House,” forklarer Martin Lyskjær Nielsen.
Hos DOB er salgschef Charlotte Nyeng glad for samarbejdet med VELUX og alle involverede parter, samt stolt over at DOB har bidraget til det spændende projekt og den vigtige fortælling, som projektet rummer.
”Fordi Vegecol udleder op mod 70 % mindre CO2 end traditionelle bindemidler, er det som skabt til et projekt af denne type, hvor der netop er fokus på bæredygtighed og et lavt CO2-aftryk,” fortæller Charlotte om bindemidlet, der ud over at binde de lokale skærver også binder den CO2, som de planter, Vegecol er udvundet af, har optaget under deres vækst.