Annonce – Dato 21 Aug 2026
Derbigum kombinerer dokumenteret levetid, omfattende produktdata og genanvendelse i sine tagløsninger.

Når der vælges tagbelægning, er tæthed, robusthed og holdbarhed afgørende parametre. Et tag skal modstå årtiers påvirkning fra regn, frost, sol, temperatursvingninger og mekaniske belastninger – samtidig med at vandtætheden bevares.
Hos Derbigum, der udvikler tagpap og tagmembraner til alle typer tage, arbejder man med levetid på mindst 50 år. Og virksomheden er i den sammenhæng gået skridtet længere end de fleste. Hvor det er normalt at man dokumenterer sine levetider ud fra laboratorieforsøg og forskellige former for simulering, har Derbigum gennemført omfattende feltundersøgelser på eksisterende tage.
”Vi har undersøgt gamle tage med vores tagpap- og membranprodukter i både Belgien, Frankrig og Danmark. Nogle af dem er anlagt helt tilbage i begyndelsen af 1970’erne, og vores undersøgelser viser, at tagene fortsat er vandtætte, og at tagmembranernes dimensionsstabilitet er opretholdt gennem årtier. For os robusthed og dokumenteret holdbarhed omdrejningspunktet for alle vores løsninger,” fortæller Ulrik Hoffmann, der er salgs- og projektchef hos Derbigum, som leverer tagløsninger til både mindre og helt store byggerier. Senest har virksomheden blandt andet leveret til den 5.000 m2 store tagløsning på Nationalbanken i København.
Derbigum kommunikerer sit fokus under overskriften ”Levetid, der kan verificeres – ikke kun påstås”. Pointen er, at lang levetid ikke alene skal sandsynliggøres gennem laboratorietests, simuleringer eller teoretiske levetidsvurderinger, men så vidt muligt dokumenteres gennem erfaringer fra tage i faktisk drift.
Mellem 2016 og 2022 gennemførte Derbigum feltbaserede evalueringer på flere lokationer. På hver lokation blev tagene vurderet med fokus på blandt andet tæthed, overfladetilstand, overlæg og detaljer, dimensionsstabilitet, dampbuler samt drift og vedligehold. Studiet er således baseret på observeret ydeevne efter årtiers reel eksponering frem for klimamodeller og laboratoriesimuleringer.
”Der er stor forskel på at beregne, hvordan et materiale forventes at opføre sig over mange år, og på at kunne gå ud og undersøge tage, der rent faktisk har ligget der i årtier. Det sidste giver et meget stærkt beslutningsgrundlag for både bygherrer og rådgivere,” forklarer Ulrik Hoffmann.
Dokumentation spiller samtidig en stadig større rolle i projekteringen. Derbigum har samlet sin produktdokumentation ét sted, nemlig på derbigum.dk/dokumentation. Her kan rådgivere, konstruktører og arkitekter blandt andet finde datablade, tekniske tegninger, ydeevnedeklarationer. Flere produkter har desuden EPD’er og kan dermed indgå i byggeriets LCA-beregninger. Det gør alt sammen projektdokumentationen nemmere, herunder klima- og CO2-beregningerne.
Når en tagløsning efter lang levetid skal udskiftes, arbejder Derbigum med at føre udtjente materialer videre i et nyt kredsløb. Et eksempel er den EPD-dokumenterede Derbigum NT, en bituminøs tagmembran udviklet med cirkulær økonomi for øje.
Derbigum NT består delvist af derbitumen, som udvindes produktionsspild, genanvendt afskær fra montagen og gamle bituminøse tagmembraner. Produktet indeholder 25 procent sekundære råvarer og er ifølge Derbigums produktdokumentation 100 procent genanvendeligt i en ny tagmembran.
Derbigum har genanvendt bituminøse tagmembraner siden 1990. Produktionsrester, afskær fra byggepladser og udtjente tagmembraner indsamles og bearbejdes til råmateriale, som anvendes i produktionen af nye membraner.
Returordningen omfatter blandt andet Big Bags, hvor certificerede tagdækkere kan samle afskær fra monteringen og returnere det til et godkendt indsamlingssted. På større projekter over 1.500 kvadratmeter tilbyder Derbigum desuden et Take Back-certifikat – en skriftlig forpligtelse til at genanvende materialet ved tagets afsluttede levetid.
”Vi forholder os ikke kun til, hvor længe et tagprodukt holder. Vi spørger også, hvad der skal ske med materialerne bagefter. På den måde fokuserer vi på at levere tagløsninger, der holder et halvt århundrede og samtidig står vi klar til at få de udtjente materialer tilbage i produktionskredsløbet,” siger Ulrik Hoffmann.


Derbigum har specialiseret sig i vandtætning af flade tage siden 1932 og udvikler i dag tagpap og tagmembraner med dokumenteret lang levetid. Produktionen og virksomhedens genanvendelsesanlæg ligger i Perwez i Belgien. Virksomheden har syv salgskontorer, blandt andet i Danmark, og beskæftiger mere end 250 medarbejdere.